Til forsiden

Demens koster mindst 10 milliarder årligt

28. marts 2017 af Kasper Jørgensen

Forskere og økonomer i Region Hovedstaden har kortlagt omkostningerne forbundet med regionens borgere med demens og andre udvalgte kroniske sygdomme. Kortlægningen lægger vægt på kommunale sundheds- og omsorgsydelser, men omfatter også udgifter til blandt andet overførselsindkomster, medicin og sygehusaktivitet.
beregninger_1200x800.jpg

Kroniske sygdomme er dyre, men der mangler viden om, hvor dyre de egentlig er.

I en ny rapport udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden præsenteres detaljerede oplysninger på tværs af 14 kommuner i regionen vedrørende omkostninger til fire kroniske sygdomme: demens, hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL – også kendt som rygerlunger) samt diabetes.

De 14 deltagerkommuner rummer godt to tredjedele af regionens borgere. Oplysningerne er baseret på data fra kommunale økonomi- og omsorgssystemer fra 2013.

Ca. 300.000 kr. per person med demens

Cirka 5.800 borgere fra 65-års alderen og opefter i de 14 kommuner var i 2013 diagnosticeret med demens. Heraf havde 1.500 borgere demens alene, mens 4.300 borgere havde demens i kombination med anden kronisk sygdom.

Omkostninger kan opgøres både som samlede omkostninger og som meromkostninger, hvor omkostninger til borgere med demens sammenlignes med omkostninger til ældre uden demens.

Den gennemsnitlige meromkostning per borger med demens var i 2013 knap 300.000 kr. Størstedelen af beløbet – godt 275.000 kr. udgjordes af kommunale ydelser. Gennemsnitlige meromkostninger til pensioner udgjorde i gennemsnit 9.000 kr., meromkostninger til medicin lå på godt 4.000 kr. og meromkostninger til sygehusaktivitet lå omkring 2.700 kr.

Omkostninger til plejehjem fylder mest

Ser man nærmere på de kommunale omkostninger, er det især udgifterne til plejehjem, der vejer tungt i budgettet.

Omkostningen per bruger på plejehjem i en af de 14 deltagerkommuner var i gennemsnit ca. 478.000 i 2013. Lidt over halvdelen (54 %) af de ældre med en demensdiagnose boede på plejehjem, og den gennemsnitlige meromkostning per person med demens lå omkring 230.000 kr. årligt.

Omkostningen per bruger af hjemmehjælp var i gennemsnit knap 123.000 kr. årligt, mens meromkostningen per bruger var 76.800 kr. 43 % af de ældre med en demensdiagnose modtog hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp og den gennemsnitlige meromkostning per person lå omkring 32.600 kr.

Også omkostninger til hjemmesygepleje er værd at omtale. Den gennemsnitlige omkostning per bruger var knap 25.000 kr. årligt, mens meromkostningen var 14.500 kr. Da 44 % af de ældre med en demensdiagnose modtog hjemmesygepleje, lå den gennemsnitlige meromkostning per person på 6.400 kr.

35.100 diagnosticerede ældre

Der foreligger så vidt vides ikke tilsvarende omkostningsdata fra de øvrige regioner.

Men hvis det antages, at omkostningerne per person med en demensdiagnose er nogenlunde ens på tværs af regionerne, skulle de samlede meromkostninger for ældre med en demensdiagnose (35.100 personer) ligge lidt over 10 mia. kr. på landsplan.

Ifølge befolkningsundersøgelser kan det reelle antal ældre med demens sagtens være væsentligt højere. Hvis man tager udgangspunkt i prævalensrater for demens udarbejdet af Alzheimer’s Disease International kan antallet af 65+ årige danskere med demens estimeres til ca. 82.000.

Mørketal gør det svært at estimere samlede omkostninger

Det er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed at udarbejde omkostningsestimater for det formodede ’mørketal’ af udiagnosticerede ældre med demens.

Dels er estimater af mørketallets størrelse i sig selv omgærdet med usikkerhed, dels er det uklart, om udiagnosticerede ældre med demens i gennemsnit koster det samme som ældre med en demensdiagnose.

Omkostningerne afhænger blandt andet af graden af demens – jo sværere demens, jo højere omkostninger. Men fordelingen af sværhedsgrad af demens er næppe den samme blandt diagnosticerede og udiagnosticerede ældre med demens.