Til forsiden

Påvirker Huntingtons sygdom personligheden?

31. januar 2017 af Kasper Jørgensen

Den sygdomsfremkaldende mutation for Huntingtons sygdom ser ikke ud til at påvirke personligheden direkte. Men bevidstheden om at være bærer af mutationen kan gå ud over humøret. Også opvæksten i en familie med Huntingtons sygdom har formentlig indflydelse på personligheden.
portraet_senior_mand.jpg

Forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Neurobiologisk Forskningsenhed har undersøgt personlighedstræk hos personer med og uden arvelig disposition for Huntingtons sygdom.

Sygdommen skyldes en særlig mutation i Huntingtin-genet. Hvis man har pågældende mutation, vil man før eller siden også udvikle sygdommen. Efterkommere af mutationsbærere har 50 % risiko for at arve den sygdomsfremkaldende mutation. Personer, der har den sygdomsfremkaldende mutation, men som endnu ikke har udviklet bevægeforstyrrelser, betegnes præmanifeste mutationsbærere.

I undersøgelsen indgik både præmanifeste mutationsbærere og efterkommere af mutationsbærere, der via genetisk testning var konstateret fri for den sygdomsfremkaldende mutation (ikke-mutationsbærere). Endvidere indgik en gruppe raske kontrolpersoner.

Depressive symptomer

Deltagerne blev testet med en personlighedstest baseret på 240 spørgsmål samt en vurderingsskala for depression.

En sammenligning af mutationsbærere og ikke-mutationsbærere tydede ikke på væsentlige forskelle i personlighed. Mutationsbærere lå højere end ikke-mutationsbærere på et enkelt ud af 30 målte personlighedstræk (altruisme), hvilket kan være et tilfældigt fund.

Til gengæld blev signifikant flere mutationsbærere end ikke-mutationsbærere klassificeret som depressive eller var i antidepressiv behandling.

Samvittighedsfuldhed

En sammenligning af raske kontrolpersoner på den ene side overfor mutationsbærere og efterkommere (ikke-mutationsbærere) på den anden side viste, at sidstnævnte gruppe lå højere på personlighedstræk som ’kompetence’, ’orden’ og ’pligtopfyldenhed’, der alle indgår i en fælles personlighedsfaktor ved navn samvittighedsfuldhed.

Forskerne nævner flere mulige forklaringer herpå:

1) uvisheden om egen genetiske status før man får foretaget genetisk testning,

2) den efterfølgende vished hos mutationsbærerne om at de på et tidspunkt vil blive syge, samt

3) opvæksten i et hjem, hvor en af forældrene har Huntingtons sygdom, og de særlige forpligtelser og udfordringer, det kan medføre.

Opvæksten i en familie med Huntingtons sygdom var ikke associeret med en højere score på personlighedstræk knyttet til psykisk skrøbelighed (også kaldet neuroticisme). 

Personlighedstestning

Forskerene konkluderer, at personligheden ikke påvirkes direkte af den sygdomsfremkaldende mutation i Huntingtin-genet. Men det var bemærkelsesværdigt, at depression forekom markant hyppigere blandt mutationsbærere end ikke-mutationsbærere.

Resultaterne giver anledning til at overveje, om personlighedstestning kunne anvendes i klinisk praksis med henblik på at identificere psykisk sårbare personer med øget risiko for at udvikle psykiske symptomer som reaktion på et uheldssvangert genetisk testresultat eller som led i sygdomsudviklingen.

Fakta om undersøgelsen

  • 47 mutationsbærere, 38 ikke-mutationsbærere (efterkommere uden den sygdomsfremkaldende mutation) og 121 kontrolpersoner indgik i studiet.
  • Personlighedstræk og personlighedsfaktorer blev målt ved hjælp af NEO Personality Inventory Revised (NEO-PI-R).
  • Stemningsleje og depressive symptomer blev vurderet ved hjælp af the Hamilton Depression Rating Scale.