Til forsiden

Intet gennembrud for Alzheimermedicin i 2016

4. januar 2017 af Kasper Jørgensen

Heller ikke 2016 bragte det afgørende gennembrud i jagten på en effektiv medicinsk behandling af Alzheimers sygdom. En bred vifte af forskellige typer forsøgsmedicin er under afprøvning, men indtil videre har resultaterne ikke levet op til forventningerne.
laboratorium_mikroskop.jpg

Alzheimers sygdom er en kompleks sygdom med flere underliggende sygdomsmekanismer. De nuværende lægemidler – kolinesterasehæmmere og memantin - udgør symptombehandlinger med en stabiliserende, om end midlertidig virkning på det kognitive funktionsniveau, den praktiske funktionsevne i hverdagen (ADL) og patientens generelle tilstand.

Trods ihærdig og bekostelig indsats fra medicinalindustrien har det vist sig overraskende svært at finde en medicinsk behandling, der rent faktisk påvirker sygdomsprocessen. De nuværende lægemidler blev udviklet i 1990’erne. Siden 2002, hvor memantin kom på markedet, er der ikke godkendt nye lægemidler mod Alzheimer.

I forsøget på at finde en mere virkningsfuld medicinsk behandling mod sygdommen har forskerne bevæget sig ud ad flere spor, hvoraf de væsentligste for tiden er immunterapi mod beta-amyloid og tau, beta-sekretasehæmmere, midler, der sigter mod at opløse tau-ophobninger, og serotoninreceptor-antagonister.

Immunterapi

Der forskes på livet løs i immunterapi mod proteinstofferne beta-amyloid og tau. Immunterapi mod beta-amyloid er baseret på den såkaldte amyloidkaskade hypotese, der anser ophobning af amyloid i hjernen for at være den centrale mekanisme bag Alzheimers sygdom.

Solanuzemab er et af de immunterapeutiske forsøgslægemidler, som man har næret store forhåbninger til. Men i et afgørende fase 3 forsøg var solanuzemab ikke i stand til at bremse den kognitive svækkelse hos ældre med Alzheimer i let grad, hvor diagnosen var verificeret af en positiv amyloidscanning. Som konsekvens af de skuffende resultater besluttede medicinalfirmaet Eli Lilly i november 2016 at standse den kliniske afprøvning af solanuzemab.

Flere immunterapier er stadig under afprøvning. Crenezumab og gantenerumab (endelsen ’mab’ afslører, at det drejer sig om immunterapi mod beta-amyloid) er i fase 3 og yderligere et dusin immunterapier er i fase 1 eller 2 afprøvning. Et af de mere lovende forsøgslægemidler er aducanumab, der i et fase 1 forsøg bevirkede en tydelig og dosisafhængig mindskelse af amyloidophobningerne i hjernen.

Også en håndfuld immunterapeutiske forsøgslægemidler mod tau befinder sig i fase 1 eller 2 afprøvning.

Beta-sekretasehæmmere

Enzymet beta-sekretase er involveret i spaltningen af amyloid precursor proteinet (APP), hvorved der dannes forstadier til beta-amyloide plaques. Man har i årevis forsket i midler, der hæmmer beta-sekretase (BACE hæmmere) og dermed måske kunne bremse Alzheimers sygdom, allerede inden den kommer ud af starthullerne.

Den højest profilerede BACE1 hæmmer er verubecestat, der i fase 1 afprøvning indtil videre har vist sig effektivt med hensyn til at bremse dannelsen af forstadier til beta-amyloide plaques. Lægemidlet ser heller ikke ud til at medføre alvorlige bivirkninger. Resultater fra et igangværende fase 3 forsøg med verubecestat, kaldet EPOCH, forventes i sommeren 2017.

Læs mere om EPOCH her: Forsøgslægemiddel bremser forstadier til Alzheimers sygdom 

Tau-opløsningsmiddel

Farvestoffet methylenblåt, der siden 1890’erne har været brugt mod malaria, har i laboratorieforsøg vist evne til at opløse skadelige ophobninger af tau (også kaldet tangels). Det har ført til udvikling af forsøgslæsemidlet LMTM, der er blevet afprøvet i ikke mindre end tre fase 3 forsøg. To af forsøgene drejede sig om Alzheimers sygdom og det tredje om frontotemporal demens.

Desværre viste ingen af de tre forsøg nogen effekt på den kognitive svækkelse ved nogen af disse demenssygdomme. Til gengæld blev deltagernes urin farvet blå.

Serotoninreceptor-antagonister

Idalopiridine er en såkaldt serotonin 6 (5-HT6) receptor antagonist. Receptoren findes især i hjernebarken og hippocampus, hvor den menes at spille en vigtig rolle i den kognitive svækkelse, der ses ved blandt andet AD. Meget tyder på, at 5-HT6 receptor antagonister kan styrke den kolinerge, glutamaterge, noradrenalinerge og dopaminerge transmission, hvilket burde modvirke kognitiv svækkelse. Men også idalopiridine kom til kort i et fase 3 forsøg i løbet af 2016.

Kosttilskud

Souvenaid er et hollandsk kosttilskud proppet med antioxidanter, omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, der skulle kunne styrke cellemembraner og synapser. Produktet, der indtages i flydende form, er blevet afprøvet på personer med forstadier til Alzheimers sygdom i den såkaldte LipiDiDiet Souvenaid trial. Desværre så ingen effekt på det kognitive funktionsniveau, om end det så ud til at souvenaid havde en mulig beskyttende effekt mod svind af hippocampus.