Til forsiden

Hvorfor har kvinder større risiko for demens end mænd?

6. december 2016 af Kasper Jørgensen

Ifølge mange befolkningsundersøgelser er andelen af ældre kvinder med demens højere end andelen af ældre mænd med demens. Årsagen hertil kendes ikke med sikkerhed, men en tænketank med deltagelse af amerikanske demenseksperter har sat fokus på hvilke biologiske og helbredsmæssige faktorer, der måske kan give en forklaring.
mennesker_flok_1200x500px.jpg

Alder er den stærkeste, kendte risikofaktor for demens. I Danmark lever der godt en million ældre (65+ årige), hvoraf ca. 54 % er kvinder og 46 % er mænd. Den større andel af kvinder i ældrebefolkningen skyldes, at kvinder generelt har en højere middellevealder – ca. 82½ år – end mænd, der for tiden kun kan forvente at blive omkring 78½ år gamle.

Men forskellen i levealder mellem kvinder og mænd forklarer kun en del af skævheden i forekomsten af demens.

Skæv kønsfordeling

De fleste – om end ikke alle – befolkningsundersøgelser finder, at både den absolutte og den relative forekomst af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme er højere blandt ældre kvinder end blandt ældre mænd.

En omfattende analyse af epidemiologiske studier af forekomsten af demens udgivet i 2015 af Alzheimer’s Disease International fandt for eksempel, at den relative andel af kvinder med demens (prævalensraten) ligger 80-90 % højere end andelen af mænd i alle aldersgrupper fra 65-års alderen og opefter i vesteuropæiske lande.

Kombinationen af længere levetid og højere prævalensrater for demens blandt kvinder bevirker samlet, at antallet af kvinder med demens menes at være væsentligt højere end antallet af mænd med demens. Det anslås således, at ca. to ud af tre personer med Alzheimer i USA er kvinder.

I håbet om at opnå en dybere forståelse af årsagerne til den skæve kønsfordeling nedsatte Alzheimer’s Association i maj 2015 en tænketank med deltagelse af 13 førende demensforskere – ni kvinder og fire mænd. Forskerne opererer med flere forskellige forklaringsmodeller.

Genetisk betinget risiko

APOE er det bedst undersøgte risikogen for Alzheimers sygdom. APOE findes i tre udgaver (alleler), hvoraf epsilon4-varianten er associeret med øget risiko for Alzheimer. Da vi alle har to udgaver af APOE-genet (et på hvert kromosom) kan man have enten nul, ét eller to epsilon4-alleler.

De senere år er det kommet forskning, der tyder på, at kvinder med en eller to epsilon4-alleler har endnu højere risiko for at få Alzheimers sygdom end mænd med tilsvarende genotype. Dog aftager kønsforskellen efter 85-års alderen. Kvinder med en epsilon4-allel har også forhøjet risiko for at konvertere fra mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) til Alzheimer sammenlignet med mænd.

Hvorfor epsilon4-allelen tilsyneladende påvirker kvinder og mænd forskelligt vides ikke, men studier af rygmarvsvæsken viser for eksempel, at kvinder med pågældende genvariant har højere niveauer end mænd af det skadelige tauprotein, der er associeret med neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom.

Ændret stofskifte i hjernen

Kønshormoner menes at have betydning for kønsbestemte forskelle i sårbarhed overfor aldring og Alzheimer. Dyreforsøg tyder på, at østrogen har en beskyttende virkning på hjernen, men det er uklart om det også gør sig gældende hos mennesker.

Både mænd og kvinder må affinde sig med, at niveauet af kønshormoner falder med alderen. Hos mænd ses en gradvis, glidende nedgang i testosteron, men hos kvinder falder niveauet af østrogen og progesteron brat omkring overgangsalderen.

Forsøg med mus viser, at østrogen blandt andet er involveret i hjernens stofskifte. Ifølge professor Roberta Brinton fra the University of Arizona Health Sciences, medfører faldet i østrogen, at neuronerne bliver dårligere til at omsætte glukose til energi. I stedet skifter hjernecellerne til en slags backup-system og begynder at forbrænde såkaldte ketonstoffer, der er organiske forbindelser dannet i leveren ud fra fedtsyrer. Men den ændrede forbrænding er mindre effektiv og har en omkostning i form af biprodukter, der i det lange løb er skadelige for neuronerne.

En tilsvarende type energiomsætning ses ved type 2 diabetes, der også er en kendt risikofaktor for Alzheimers sygdom.

Selektiv overlevelse

Hjertekarsygdomme og Alzheimer har mange fælles risikofaktorer i form af for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet, type 2 diabetes med videre. Både mænd og kvinder rammes af hjertekarsygdomme, men mænd får i gennemsnit hjertekarsygdomme 10 år tidligere end kvinder og er også langt mere tilbøjelige til at dø af dem. Begrebet ’selektiv overlevelse’ refererer til, at mange af de mænd, der lever længe nok til at opnå en alder, hvor risikoen for Alzheimers sygdom er høj, er relativt lavt disponeret for at udvikle Alzheimer.

En stor del af de mænd, der fra naturens side er disponeret for hjertekarsygdom og dermed også for Alzheimers sygdom, når med andre ord at dø af hjertekarsygdom, inden de bliver tilstrækkelig gamle til at få demens.