Til forsiden

Benzodiazepiner øger risiko for hoftebrud hos ældre med demens

8. december 2016 af Kasper Jørgensen

Ifølge finsk registerforskning er brug af benzodiazepiner associeret med ca. 43 % øget risiko for at pådrage sig en brækket hofte for personer med Alzheimers sygdom. Endvidere er brug af benzodiazepiner under indlæggelse for hoftebrud associeret med længere hospitalsophold. En mindre flittig brug af receptblokken ville formentlig kunne mindske risikoen for hoftebrud og forkorte indlæggelsestiden.
Benzodiazepiner_hoftebrud_web.jpg

Generelt bør psykiske symptomer og adfærdsændringer ved Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme forsøges behandlet med personcentreret pleje og andre ikke-medicinske behandlingsmetoder. Kun hvis både behandling uden brug af medicin og behandling med andre typer lægemidler har været afprøvet uden virkning, bør behandling med benzodiazepiner overvejes.

Benzodiazepiner med kort halveringstid kan anvendes i enkeltstående situationer til behandling af blandt andet angst og uro. Men behandlingen skal være kortvarig, og man skal være opmærksom på bivirkninger.

Ældre mennesker i almindelighed og ældre med demens i særdeleshed er mere følsomme overfor virkningen af benzodiazepiner end yngre, og der er større risiko for bivirkninger.

Fem års observation

Forskere fra University of Eastern Finland i Kuopio har kortlagt brugen af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende lægemidler i behandlingen af ældre med og uden Alzheimers sygdom. Studiet er baseret på en sammenligning af forbruget af benzodiazepiner hos alle personer, der fik en Alzheimerdiagnose i perioden 2005 til 2011, med en alders- og kønsmatchet kontrolgruppe. Forskerne fokuserede på udviklingen i forbruget af benzodiazepiner fra to år før diagnosetidspunktet til tre år efter svarende til en observationsperiode på i alt fem år per deltager.

Højt forbrug omkring diagnosetidspunktet

Gennem de første halvandet år sås ingen forskel i andelen af benzodiazepinbrugere i de to grupper, men cirka et halvt år før diagnosetidspunktet steg andelen af benzodiazepinbrugere brat i Alzheimergruppen, og toppede ca. et halvt år efter diagnosetidspunktet.

Efter yderligere et par år var andelen af benzodiazepinbrugere faldet noget i Alzheimergruppen, men lå fortsat væsentligt højere end i kontrolgruppen.

Selv tre år efter diagnosetidspunktet var andelen af personer, der indenfor en halvårs-periode blev sat i behandling med benzodiazepiner, mere end tre gange så høj i Alzheimergruppen som i kontrolgruppen.

Studiet viste endvidere, at varigheden af behandlingen med benzodiazepiner var længere for personer med Alzheimers sygdom (median varighed 121 dage) end for kontrolgruppen (median 88 dage), ligesom personer med Alzheimer oftere blev sat i behandling med flere typer benzodiazepiner samtidigt (polyfarmaci).

Risiko for hoftebrud

Typiske bivirkninger ved benzodiazepiner er, at de kan virke sløvende, dæmpe det kognitive funktionsniveau og øge risikoen for fald og derved også risikoen for knoglebrud. I det finske studie var brug af benzodiazepiner associeret med cirka 58 % øget risiko for hoftebrud i kontrolgruppen og cirka 43 % øget risiko i Alzheimer-gruppen.

Brug af benzodiazepiner var endvidere associeret med længere indlæggelser (mere end fire måneders varighed) i forbindelse med hoftebrud for personer med Alzheimers sygdom, men ikke for kontrolpersoner.

Til gengæld sås ingen sammenhæng med risikoen for dødsfald indenfor det følgende år i nogen af grupperne.

Svækket kognitiv funktion

De finske forskere gør opmærksom på, at den ret generøse anvendelse af benzodiazepiner omkring diagnosetidspunktet ikke følger de kliniske retningslinjer for behandling af personer med demens.

En af ulemperne ved behandlingen med benzodiazepiner er, at det gør det sværere at vurdere en eventuel effekt af demenslægemidler, idet benzodiazepiner som nævnt kan lægge en dæmper på det kognitive funktionsniveau.

De vurderer endvidere, at en større tilbageholdenhed i udskrivelsen af benzodiazepiner til personer med Alzheimers sygdom formentlig ville kunne mindske risikoen for hoftebrud i denne patientgruppe og forkorte indlæggelsestiden.

Fakta om studierne

  • Landsdækkende registerstudier baseret på den såkaldte Medication use and Alzheimer’s Disease (MEDALZ) kohorte, der omfatter alle finner diagnosticeret med Alzheimers sygdom i perioden 2005-2011 svarende til godt 70.000 personer.
  • For hver person med Alzheimer blev udtrukket fire kontrolpersoner matchet på alder, køn og boligtype svarende til knap 283.000 personer.
  • I studiet vedrørende hoftefraktur indgik godt 46.000 personer med Alzheimers sygdom og knap 93.000 matchede kontrolpersoner.
  • Benzodiazepinlignende midler omfatter zopiclon og zolpidem, mens benzodiazepiner blandt andet omfatter oxazepam, diazepam og lorazepam.