Til forsiden

Kan medicin mod mavesår øge risikoen for demens?

25. november 2016 af Kasper Jørgensen

Befolkningsundersøgelser vedrørende brugen af syrepumpehæmmere og risiko for senere udvikling af demens har givet modstridende resultater. De videnskabeligt set stærkeste studier peger dog i retning af en øget risiko for demens. Det vides ikke, om der er tale om en egentlig årsagssammenhæng mellem brug af syrepumpehæmmere og demens.
piller_pakker_1200px.jpg

Syrepumpehæmmere blev introduceret i 1980’erne til behandling af halsbrand, mavesår og såkaldte sure opstød (mavesyre-refluks). Der er tale om lægemidler som omeprazol, pantoprazol og esomeprazol, der anvendes af mange ældre. Det anslås således, at op imod 7-8 % af den amerikanske ældrebefolkning er i langtidsbehandling med syrepumpehæmmere.

Modstridende fund

En eventuel sammenhæng mellem brug af syrepumpehæmmere og demens er belyst i fire befolkningsundersøgelser.

I 2013 fandt en fransk tværsnitsundersøgelse blandt ældre i plejebolig, at brug af syrepumpehæmmere var associeret med ca. 22 % mindsket risiko for demens (risiko ratio 0,78 [95 % konfidensinterval 0,73 til 0,83]). Data fra mere end 6.200 ældre, hvoraf knap 2.400 anvendte disse lægemidler, indgik i studiet.

I 2015 viste resultater fra the German Study on Aging, Cognition and Dementia in Primary Care Patients (AgeCoDe) tvært imod at brug af syrepumpehæmmere var associeret med ca. 38 % øget risiko for demens (risiko ratio 1,38 [95 % konfidensinterval 1,04 til 1,83]). AgeCoDe et prospektivt (fremadrettet) kohortestudie fra Tyskland med mere end 3.000 ældre deltagere.

Stort registerstudie

Tilsvarende fandt et stort tysk registerstudie i 2016, at brug af syrepumpehæmmere var associeret med ca. 44 % øget risiko for demens (risiko ratio 1,44 [95 % konfidensinterval 1,36 til 1,52]). Studiet var baseret på data fra Allgemeine Ortskrankenkassen (AOK), der er den største helbredsforsikring i Tyskland. AOK dækker ca. en tredjedel af den tyske befolkning og helt op til halvdelen af den tyske ældrebefolkning. Data fra mere end 73.000 ældre, hvoraf knap 3.000 var i behandling med syrepumpehæmmere, indgik i studiet.

I 2016 kom der endvidere et tysk case-kontrol studie, der fandt, at brug af syrepumpehæmmere var associeret med ca. 7 % nedsat risiko for demens (risiko ratio 0,93 [95 % konfidensinterval 0,90 til 0,96]). Studiet, der omfattede knap 24.000 ældre, hvoraf halvdelen havde en demensdiagnose og halvdelen ikke havde, var baseret på data fra almen praksis.

Meta-analyse

Sammenfattende har de fire befolkningsundersøgelser givet modstridende resultater, hvilket gør det vanskeligt at drage en konklusion.

Imidlertid tyder en meta-analyse på tværs af studierne, hvor der tages højde for deres indbyrdes størrelse, at brug af syrepumpehæmmere er associeret med en let øget risiko for demens (risiko ratio 1,08). Sammenhængen er dog ikke statistisk signifikant (95 % konfidensinterval 0,82 til 1,43).

Men der er også forskel på studiernes videnskabelige kvalitet. De to metodemæssigt stærkeste studier, der begge kan beskrives som prospektive kohortestudier, finder samstemmende, at disse medicintyper er associeret med øget risiko for demens. Det har fået forskerne bag meta-analysen til at konkludere, at sammenhængen er til stede.

Mulige forklaringer

Forskerne har fremsat flere mulige forklaringer på, hvordan syrepumpehæmmere kan påvirke risikoen for demens. Laboratorieforsøg viser, at lægemidlerne kan passere blod-hjernebarrieren og derved påvirke processerne i hjernen direkte.

Der er forskning, der tyder på, at syrepumpehæmmere måske kan svække nedbrydningen af det skadelige proteinstof beta-amyloid, der er involveret i Alzheimers sygdom. En anden mulighed er, at syrepumpehæmmere øger betasekretasen, hvilket fremmer produktionen af beta-amyloid.

Endelig er syrepumpehæmmere associeret med mangel på B12-vitamin, hvilket er knyttet til øget risiko for kognitiv svækkelse.

Livsstilsændringer

Ifølge foreløbige resultater fra en stor dansk befolkningsundersøgelse udført af forskere ved Hjerteforeningen er brug af syrepumpehæmmere associeret med ca. 21 % øget risiko for apopleksi. En skadelig påvirkning af hjernens blodkarsystem kunne eventuelt forklare den øgede risiko for demens.
 
Resultaterne er endnu ikke publiceret i et fagtidsskrift, men blev for nylig præsenteret på en American Heart Association konference i New Orleans og er blandt andet blevet omtalt af CNN.

Skulle man være så uheldig at lide af halsbrand og sure opstød er behandling med syrepumpehæmmere ikke den eneste mulighed. Alternativt kan man forsøge sig med livsstils- og kostændringer i form af rygestop, lavere alkoholforbrug, vægttab, mindre måltider samt en mindre krydret og fed kost.