Til forsiden

Kan flittig brug af hjernen holde demensen fra døren?

6. oktober 2016 af Kasper Jørgensen

Ældre mennesker, der holder sig mentalt aktive med fritidsinteresser og hobbyer har generelt nedsat risiko for at udvikle demens. Det er dog uklart, hvad der er årsag og hvad, der er virkning. Det kan ikke udelukkes, at begyndende kognitiv svækkelse kan være årsag til, at ældre mister motivationen for at holde sig mentalt aktive.
kortspil_web.jpg

Befolkningsundersøgelser tyder på, at mentalt stimulerende aktiviteter som det at læse, spille kort eller andre spil, løse krydsogtværs eller spille et musikinstrument på langt sigt har en mulig beskyttende virkning mod kognitiv svækkelse eller demens. Aktiviteterne menes at bidrage til opbygning af en såkaldt kognitiv reserve, der skulle gøre sindet mere robust mod aldringens negative indflydelse på hjernen.

Ideen sammenfattes i slagordet use it or loose it: brug din hjerne eller den sygner hen.

Omvendt årsagssammenhæng?

Forskningen i kognitiv reserve rummer imidlertid mange fejlkilder og rejser mange ubesvarede spørgsmål: dækker sammenhængen mellem mentalt aktivitetsniveau og beskyttelse mod demens i virkeligheden over, at ældre, der er mentalt aktive, er mere begavede og ressourcefulde og i forvejen har mere robuste hjerner end andre? Handler det om, at mentalt aktive ældre generelt har en højere socioøkonomisk status og lever mere privilegerede liv? Eller bør årsagssammenhængen vendes på hovedet således at ældre, der er på vej til at udvikle en demenssygdom indenfor de kommende 5-10 år tidligt mister motivationen for at være mentalt aktive – hvorimod ældre, der ikke vil udvikle demens indenfor en overskuelig fremtid, bedre kan fastholde deres mentale aktivitetsniveau?

Nedsat risiko for demens

I et forsøg på at afklare nogle af spørgsmålene har en forskergruppe fra Boston foretaget en systematisk gennemgang af befolkningsundersøgelser vedrørende mentalt aktivitetsniveau hos ældre og risiko for udvikling af demens.

De fandt frem til 12 studier af god kvalitet publiceret i perioden 2001 til 2014, hvoraf 10 var fremadrettede (prospektive) kohortestudier med observationsperioder fra 2½ til seks år, og to var case-kontrolstudier med et bagudrettet (retrospektivt) design.

Studierne omfattede til sammen knap 14.000 ældre og midaldrende deltagere, der blev udspurgt om typen og hyppigheden af fritidsaktiviteter, og undersøgt for tegn på demens.

Flertallet af befolkningsundersøgelserne fandt, at mentalt stimulerende aktiviteter var negativt associeret med risiko for udvikling af demens svarende til en mulig beskyttende effekt af at udfordre sin hjerne.

På grund af metodemæssige forskelle på tværs af studierne undlod man at gennemføre en samlet meta-analyse af resultaterne. Sammenhængen var til stede uanset om man så på hyppigheden af mentalt stimulerende aktiviteter, antallet af forskellige mentale aktiviteter, eller hvor lang tid, der blev anvendt på aktiviteterne.

Engagement afgørende

Ved analyser af sammenhængen mellem mentalt stimulerende fritidsaktiviteter og demensrisiko blev der i de enkelte studier taget højde for uddannelse og andre baggrundvariable, der kunne tænkes at påvirke sammenhængen.

Som supplement hertil gennemførte forskerne en såkaldt bias analyse i et forsøg på at afklare, hvorvidt sammenhængen kunne forklares ved andre, ukendte faktorer, hvilket ikke synes at være tilfældet.

Det kunne derimod ikke udelukkes, at den påviste sammenhæng er udtryk for omvendt kausalitet – altså at et lavt mentalt aktivitetsniveau kan være et tidligt forvarsel om senere kognitiv svækkelse som beskrevet ovenfor.

Det var ikke muligt at fremhæve bestemte typer af fritidsaktiviteter som mere ’beskyttende’ end andre. Forskningsleder Deborah Blacker fra Harvard University i Boston vurderer, at det snarere er graden af personligt engagement i aktiviteterne, der er afgørende. Det giver med andre ord næppe mening at kaste sig over hjernegymnastik eller computerbaserede programmer til ’hjernetræning’ med mindre man netop holder af at lave den slags.