Til forsiden

Intensiv fysisk træning gavner ældre med demens, der bor i plejebolig

24. oktober 2016 af Kasper Jørgensen

Forskning fra Norge og Sverige viser, at intensive fysiske træningsprogrammer af 3-4 måneders varighed kan have en gavnlig virkning i form af bedre balance, bedre bevarelse af praktisk funktionsevne og mindre uro hos ældre med demens, der bor i plejebolig. 
fysisk-træning_1200x800.jpg

Inden for det seneste år er der kommet resultater fra to skandinaviske forskningsprojekter vedrørende intensiv fysisk træning af ældre plejehjemsbeboere med demens i let til moderat grad. Exercise and dementia (EXDEM) var et 12-ugers lodtrækningsbaseret klinisk forsøg, der fandt sted på 18 plejehjem i Oslo i perioden maj 2012 til september 2013. Umeå dementia and exercise study (UMDEX) var et fire-måneders lodtrækningsbaseret klinisk forsøg, der, som navnet antyder, fandt sted på 16 plejehjem i Umeå i det nordlige Sverige.

Vægtbærende træning

I begge studier var den fysiske træning baseret på et særligt høj-intensivt, funktionelt, såkaldt vægtbærende træningsprogram udviklet af fysioterapeuter og geriatere i Umeå. Ved træningen anvendes bl.a. bælter med udskiftelige vægte (0,5-12 kg) for at øge belastningen af muskler og knogler. Programmet er målrettet ældre mennesker i plejebolig med nedsat praktisk funktionsevne.

Træning på plejehjemmet

I det norske studie indgik 170 ældre plejehjemsbeboere med demens i let til moderat grad. Den ene halvdel af deltagerne – træningsgruppen – lavede intensiv fysisk træning i små hold i en time to gange ugentligt under ledelse af en fysioterapeut. Træningen foregik lokalt, som regel i plejehjemmets fysioterapi. De fleste af fysioterapeuterne, der forestod træningen, var i forvejen ansat på pågældende plejehjem.

Den anden halvdel – kontrolgruppen – mødtes også i små hold to gange ugentligt i en time med en ergoterapeut eller et medlem af plejepersonalet. Men i stedet for intensiv fysisk træning holdt kontrolgruppen sig til lettere mobilitets- og strækøvelser, læsning, spil, lytning til musik og almindelig hyggesnak.

Deltagernes fysiske funktionsniveau og psykiske helbred blev undersøgt før og efter træningsforløbet samt efter yderligere tre måneder.

Bedre balance, mindre uro

En sammenligning af de to grupper tre måneder efter træningsperiodens afslutning viste, at træningsgruppen havde opnået signifikant bedre balance og udviste signifikant mindre urolig adfærd (agitation). Træningsgruppen havde også fået stærkere ben, vurderet ud fra en 30 sekunders ’rejse-sig-fra-stol’ test, men forskellen i forhold til kontrolgruppen var ikke signifikant.

Forskellige demenssygdomme

I det svenske studie indgik 186 ældre plejehjemsbeboere med demens i let til moderat grad. Cirka en tredjedel af deltagerne havde Alzheimers sygdom, mens to tredjedele havde andre demenssygdomme, fx vaskulær demens, frontotemporal demens eller Lewy body demens. Ligesom i det norske studie foregik den fysiske træning i små hold under ledelse af fysioterapeuter. Der blev trænet fem gange 45 minutter for hver to ugers periode svarende til i alt 40 træningssessioner på fire måneder. Kontrolgruppen, der blev ledet af ergoterapeuter, mødtes et tilsvarende antal gange til socialt samvær uden fysisk træning. Ligesom i det norske studie blev deltagerne undersøgt før og efter træningsforløbet samt efter yderligere tre måneder.

Praktisk funktionsevne

En sammenligning af trænings- og kontrolgruppen umiddelbart efter træningsperiodens afslutning viste, at træningsgruppen havde signifikant bedre balance, men efter yderligere tre måneder uden træning var effekten væk igen. Træningen virkede tilsyneladende bedst på deltagere med andre demenssygdomme end Alzheimer. I ikke-Alzheimer gruppen sås signifikant bedre bevarelse af den praktiske funktionsevne og balance både umiddelbart efter træningsforløbet og efter yderligere tre måneder. En tilsvarende virkning sås ikke blandt deltagere med Alzheimers sygdom.

Langtidseffekt

Sammenfattende viser de to studier, at det giver god mening at tilbyde intensiv fysisk træning til ældre plejehjemsbeboere med demens i let til middelsvær grad. En bedre balance kan blandt andet betyde mindre risiko for fald og knoglebrud og dermed bedre mobilitet og måske færre indlæggelser på sygehus. Udbyttet af træningen på balance, adfærdssymptomer og praktisk funktionsevne kunne i mange tilfælde påvises tre måneder efter programmets afslutning. Træningen kræver ikke avancerede faciliteter, men kan gennemføres på plejehjem med adgang til en fysioterapi eller en form for gymnastiksal.

Fakta om studierne: I begge studier var de fysioterapeuter, der undersøgte deltagerne, ’blinde’ med hensyn til, hvem der indgik i træningsgruppen og hvem, der indgik i kontrolgruppen. Forsøgsdesignet var således i begge tilfælde enkelt-blindede, randomiserede kontrollerede studier. Deltagerne selv vidste selvfølgelig godt, hvilken gruppe de indgik i.