Til forsiden

Kognitiv reserve mindsker risiko for demens

12. august 2016 af Kasper Jørgensen

Nye studier præsenteret på Alzheimer’s Association International Conference (AAIC) i juli 2016 kaster nyt lys over fænomenerne kognitiv reserve og modstandskraft mod demens. Forskningen afspejler en voksende interesse for, hvordan livsstil og andre modificerbare faktorer påvirker risikoen for at udvikle demens.
mand-med-kalender-1200x800.jpg

Det omdiskuterede begreb ’kognitiv reserve’ henviser til evnen til at fungere kognitivt normalt på trods af begyndende sygdomsforandringer.

Personer udrustet med en høj grad af kognitiv reserve menes således at have større modstandskraft (resiliens) mod demens end personer med begrænset kognitiv reserve.

Kønsforskelle

Faktorer, der forudsiger modstandskraft mod demens, er langt hen ad vejen ens for kvinder og mænd, men der er også forskelle. Det viser en fremadrettet befolkningsundersøgelse – the Victoria Longitudinal Study – i Alberta i det vestlige Canada.

642 ældre canadiere med arvelig risiko for at udvikle Alzheimers sygdom blev fulgt i op til 9 år. Arvelig risiko var defineret ved tilstedeværelse af risikovarianten af enten APOE-genet (epsilon 4 allellen) eller risikovarianten af Clusterin-genet.

Studiet fandt en række faktorer, der uafhængigt af køn forudsiger modstandskraft mod demens. Ud over yngre alder var det uddannelse, muskeltonus (spændstighed) og deltagelse i mentalt stimulerende aktiviteter i hverdagen som fx at spille kort eller lave regnskaber. Men der var også nogle kønsspecifikke faktorer, der forudsagde resiliens.

For kvinders vedkommende var modstandskraft mod demens knyttet til et godt fysisk helbred og et godt socialt netværk, mens det for mænds vedkommende i højere grad drejede sig om at være fri for depressive symptomer.

Forskningsassistent Kirstie McDermott, der fremlagde resultaterne, kommenterede:

”Jo mere vi ved om både fælles og kønsspecifikke faktorer, der kan beskytte mod Alzheimer, jo bedre kan vi udforme skræddersyede og målrettede interventioner, der kan bidrage til at fastholde ældres funktionsniveau og forsinke kognitiv forringelse”.

Komplekse job

Personer med et komplekst og mentalt udfordrende arbejde opbygger tilsyneladende en højere grad af kognitiv reserve end deres erhvervsmæssigt mindre privilegerede kolleger.

En forskergruppe fra the Wisconsin Alzheimer’s Disease Research Center har undersøgt sammenhængen mellem hjernelæsioner, jobtyper og kognitivt funktionsniveau hos 284 midaldrende og ældre personer.

Job blev klassificeret i forhold til arbejdets grad af kompleksitet, og alle deltagere gennemgik en neuropsykologisk undersøgelse og fik foretaget MR-scanning af hjernen. Umiddelbart ville man forvente en snæver sammenhæng mellem sygdomsforandringer i hjernen og kognitivt præstationsniveau, men det var ikke hele sandheden.

Det viste sig, at personer, der havde (eller havde haft) arbejde karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet og afveksling, var bedre i stand til at kompensere for sygdomsforandringer i hjernen, end personer med mere rutinepræget arbejde. 

Det viste sig ved, at personer med høj jobkompleksitet ofte havde et normalt kognitivt funktionsniveau på trods af, at de samtidig havde mange sygdomsforandringer i hjernen. Hvorimod personer med lav jobkompleksitet kognitivt set var mere sårbare overfor sygdomsforandringer i hjernen.

En nærmere analyse afslørede, at det især var erhverv, hvor kompleksiteten var knyttet til arbejde med mennesker, der bidrog til at opbygge kognitiv reserve. Komplekst arbejde med data eller ting var knap så virkningsfuldt.

En sund sjæl i et usundt legeme

Kognitiv reserve ser også ud til at mindske de skadelige virkninger på det kognitive funktionsniveau, som man kan få af at spise usundt. Forskere fra Baycrest Health Sciences i Toronto har undersøgt sammenhængen mellem spisevaner, kognitiv reserve og udvikling af kognitiv svækkelse hos 351 hjemmeboende ældre.

Kvaliteten af deltagernes kost blev vurderet i forhold til et system, hvor rødt og forarbejdet kød, hvidt brød, kartofler, færdigretter og slik – måske lidt taktløst blev klassificeret som en usund ’vestlig kost’. Et skøn over graden af kognitiv reserve blev fastsat på baggrund af deltagernes uddannelse, jobkompleksitet og sociale aktivitetsniveau.

Deltagerne blev derefter fulgt i tre år med løbende test af deres kognitive funktionsniveau. Deltagere med usunde kostvaner gennemgik generelt en hurtigere kognitiv forringelse end mere sundt spisende deltagere.

Men ligesom i studiet fra Wisconsin sås, at sammenhængen blev påvirket eller modereret af graden af kognitiv reserve: en høj grad af kognitiv reserve var associeret med bedre bevarelse af kognitiv funktion uanset kostens kvalitet.