Til forsiden

Antipsykotisk behandling ved demens kan nedsættes

17. august 2016 af Kasper Jørgensen

Ifølge et Australsk forskningsprojekt kan antipsykotisk behandling af plejehjemsbeboere i vidt omfang erstattes af personcentreret pleje og såkaldt ikke-farmakologiske tiltag til håndtering af urolig adfærd. Foreløbige resultater fra projektet blev præsenteret på Alzheimer’s Association International Conference (AAIC) i juli 2016.
20151021TB_NVD_Plejehjem80_lowres.jpg

En stor del af beboere med demens på plejehjem udvikler fra tid til anden symptomer som uro, aggressivitet og andre adfærdsændringer. Ofte anvendes antipsykotiske lægemidler i et forsøg på at dæmpe symptomerne. Men lægemidlerne virker sløvende og kan også have andre alvorlige bivirkninger i form af fx parkinsonisme, øget faldrisiko og øget risiko for at dø.

Kompetenceudvikling af plejepersonale

Australske forskere har gennemført projektet Halting Antipsychotic Use in Long Term care (HALT), der går ud på at mindske anvendelsen af antipsykotiske lægemidler til plejehjemsbeboere med demens. 133 beboere uden en primær psykotisk lidelse og uden meget svære psykiske symptomer deltog i projektet. Før projektet var beboerne, der var fordelt på 23 plejehjem, jævnligt i antipsykotisk behandling. Deltagelse i projektet krævede samtykke fra henholdsvis beboerens familie, fra plejehjemmet og fra beboerens læge.

Som led i projektet blev sygeplejersker fra de involverede plejehjem undervist i håndtering af neuropsykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser ved hjælp af personcentrerede ikke-farmakologiske metoder. Efterfølgende underviste de opkvalificerede sygeplejersker deres kolleger på plejecentrene.

I samarbejde med deltagernes læger blev der lagt individuelle planer for gradvis nedtrapning af den antipsykotiske behandling. Deltagernes psykiske tilstand blev systematisk målt ved hjælp af psykiatriske vurderingsskalaer før starten af nedtrapningsforløbet og igen efter 3, 6 og 12 måneder.

Fire ud af fem undværer medicin

Efter et år havde 125 af de 133 beboere på et tidspunkt været trappet helt ud af antipsykotisk behandling. Fire ud af fem (99 beboere) var stadig uden behandling, mens hver femte (26 beboere) var tilbage på medicin. Der sås ingen ændring på psykiatriske vurderingsskalaer svarende til, at udtrapning af behandlingen ikke gav anledning til forværring af beboernes psykiske tilstand.

Henry Brodaty fra the Dementia Collaborative Research Centre, University of South Wales, der er en af initiativtagerne til projektet, håber, at resultaterne vil kunne fungere som et positivt eksempel, der kan styrke en mere personcentreret indsats i demensplejen globalt. Han gør samtidig opmærksom på, at der kan være kulturelle og logistiske hindringer i vejen for at nedsætte forbruget af antipsykotisk medicin på plejehjem.

Reduktion i forbrug af antipsykotika i USA

I USA er den amerikanske Alzheimerforening involveret i et samarbejde med plejesektoren med henblik på at mindske forbruget af antipsykotiske lægemidler og fremme anvendelsen af personcentrerede ikke-farmakologiske tiltag i demensplejen.

I perioden 2011-2015 er andelen af plejehjemsbeboere i antipsykotisk behandling faldet fra 23,9 % til 17 % svarende til en reduktion i forbruget på ca. 29 %. Faldet i forbruget af antipsykotiske lægemidler afspejler en voksende erkendelse af, at disse lægemidler bør være sidste udvej i forsøget på at behandle psykiske symptomer hos personer med demens.

Fakta om HALT-studiet: deltagernes psykiske tilstand blev vurderet ved hjælp af the Neuropsychiatric Inventory (NPI) og the Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI).