Til forsiden

Får flere Parkinsons sygdom?

14. juli 2016 af Kasper Jørgensen

Mens stigningen i antallet af ældre med demens tilsyneladende er ved at stabilisere sig, går det måske den gale vej med Parkinsons sygdom. En befolkningsundersøgelse fra Minnesota, USA, finder, at andelen af ældre, der får Parkinsons sygdom, er steget betydeligt siden 1970’erne.
menneskemængde_1200x800.jpg

I forbindelse med en befolkningsundersøgelse fra Olmstead County i Minnesota, the Rochester Epidemiology Project, har en forskergruppe undersøgt andelen af nye tilfælde (incidensen) af Parkinsons sygdom igennem en 30-årig periode (1976-2005).

Samme forskergruppe har tidligere påvist, at incidensen af ny demenstilfælde i ældrebefolkningen siden midten af 1980’erne har været faldende. Men det gælder ikke for Parkinsons sygdom.

Størst stigning blandt ældre mænd

I perioden 1976-1985 lå andelen af nye tilfælde af Parkinsons sygdom på 13,8 per 100.000 personår, mens andelen i perioden 1996-2005 var steget til 20,7 tilfælde per 100.000 personår.

Den største stigning sås blandt personer, der var ældre end 70 år og blandt mænd, hvor incidensen af Parkinsons sygdom steg med ca. 24 % per årti. Derimod var incidensen af Parkinsons sygdom blandt kvinder nogenlunde stabil gennem de tre årtier.

Ud over Parkinsons sygdom så forskerne også på forekomsten af nye tilfælde af parkinsonisme – det vil sige symptomer som hviletremor, træge bevægelser (bradykinesi), stivhed (rigiditet) og balanceproblemer (postural instabilitet), der kan forekomme uden at diagnosekriterierne for Parkinsons sygdom nødvendigvis er opfyldt.

Incidensen af parkinsonistiske symptomer voksede med ca. 17 % for hver 10-års periode.

Bedre diagnosticering?

Tidligere undersøgelser af forekomsten af Parkinsons sygdom har fundet, at andelen af nye tilfælde i ældrebefolkningen er nogenlunde stabil fra år til år eller måske let faldende. Men de fleste tidligere studier lider af den svaghed, at de sjældent strækker sig over mere end 10 år.

Hvis en stigning i andelen af Parkinsontilfælde kan bekræftes i kommende befolkningsundersøgelser, må man lede efter mulige årsager. Hvis den påviste stigning alene skyldtes, at man siden 1970’erne er blevet bedre til at opspore og diagnosticere Parkinsons sygdom, burde en tilsvarende stigning også gøre sig gældende blandt kvinder.

Færre rygere

Man ved fra tidligere forskning, at risikoen for Parkinsons sygdom ud over arvelighed også påvirkes af flere ydre faktorer. Således ser det ud til, at udsættelse for sprøjtegifte (pesticider) i miljøet samt hjernerystelse øger risikoen for sygdommen, mens kaffedrikning og rygning ser ud at mindske risikoen.

Dyreforsøg tyder på, at stimulanser som koffein og nikotin kan have en mobiliserende virkning på signalstoffet dopamin, der som bekendt er en mangelvare ved Parkinsons sygdom. Som forskerne påpeger, er andelen af mandlige rygere i USA halveret siden 1960’erne, hvilket måske har bidraget til stigningen i incidensen af Parkinsons sygdom og parkinsonisme. Men da andelen af rygere også er faldet betydeligt blandt kvinder, er det svært at forklare, at incidensen af Parkinsons sygdom blandt kvinder tilsyneladende er konstant.

Øget demensrisiko

Det må i øvrigt stærkt frarådes at satse på rygning som forebyggelse mod Parkinsons sygdom, idet mange andre befolkningsundersøgelser viser, at rygning øger risikoen for demens med ca. 30 %.

Andelen af rygere i Danmark ligger ifølge Sundhedsstyrelsen ret stabilt omkring 22 %. Ved at kombinere de to oplysninger i en såkaldt population attributable risk kan det estimeres, at rygning er skyld i ca. 6 % af det samlede antal demenstilfælde i Danmark (95 % konfidensinterval ca. 3-17 %).

Hvis vi antager, at ca. 84.000 ældre danskere har demens, skulle rygning med andre ord være stærkt medvirkende til mellem 2.500 og 14.000 af demenstilfældene.