Til forsiden

Analfabetisme påvirker ordmobilisering

4. april 2016 af Kasper Jørgensen

Personer uden boglige færdigheder klarer sig relativt dårligere på en test, hvor de skal opremse dyr, end personer, der har lært at læse og skrive. Men de to grupper klarer sig omtrent lige godt på en beslægtet test, der drejer sig om at opremse supermarkedsvarer. Resultaterne har betydning for, hvordan man undersøger kognitiv funktionsniveau hos personer med begrænsede boglige færdigheder.
20160126TB_NVD_Genre22-1200x800.jpg
Foto: Tomas Bertelsen

Ved udredning for demens anvendes ofte simple kognitive screeningstest som Mini-Mental Status Examination (MMSE) og urskivetesten. Men også såkaldte styrede ordmobiliseringstest (verbal fluency) er populære blandt neuropsykologer, der arbejder med demensudredning.

Udredning af etniske minoritetsgrupper med ingen eller begrænset skolegang udgør en særlig udfordring, idet de som udgangspunkt klarer sig dårligt på gængse kognitive screeningstest.

Hvis man ikke er opmærksom på problemet, kan det lave præstationsniveau fejlagtigt tolkes som udtryk for kognitiv svækkelse, hvilket i værste fald kan bidrage til en overdiagnosticering af demens i pågældende minoritetsgrupper.

Indvandrere fra Tyrkiet

To forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens har set nærmere på, hvordan ældre tyrkiske indvandrere med og uden boglige færdigheder klarer sig på to varianter af styret ordmobilisering. Deltagerne var opvokset i Tyrkiet, men var for flertallets vedkommende indvandret til Danmark i 1960’erne og 1970’erne og har boet her lige siden.

Deltagere uden skolegang og uden læse- eller skrivefærdigheder, blev defineret som analfabeter, mens deltagere, der havde mindst et års skolegang og både kunne læse og at skrive, blev defineret som boglige (literate). Kvinder udgjorde flertallet af deltagere i begge grupper.

Dyr og supermarkedsvarer

I den ene udgave af styret ordmobilisering blev deltagerne bedt om at opremse så mange dyr som muligt, mens de i den anden udgave skulle opremse varer, som man kan købe i et supermarked. I begge tilfælde var der en tidsgrænse på et minut. Undersøgelsen foregik på tyrkisk ved hjælp af tolk.

Gruppen af analfabeter klarede sig relativt dårligt på opremsning af dyr (kun 12 dyr i gennemsnit mod 17 dyr i den boglige gruppe), mens der ikke sås nogen væsentlig forskel vedrørende opremsning af supermarkedsvarer (gennemsnitligt 19 varer mod 20 i den boglige gruppe). En statistisk analyse bekræftede, at forskellen i præstationsniveau primært var associeret med deltagernes boglige færdigheder, idet hverken køn eller graden af kulturel tilpasning (akkulturation) spillede nogen væsentlig rolle.

Tilsvarende resultater er tidligere fundet i et lille studie af portugisiske kvinder med og uden skolegang.

Studiet bekræfter nok engang, at vurdering af det kognitive funktionsniveau hos personer uden skolegang rummer nogle faldgruber. Men hvis man trods dette vælger at anvende en styret ordmobiliseringstest, er det formentlig bedst at satse på opremsning af supermarkedsvarer, idet denne opgave i mindre grad påvirkes af skolegang.

Fakta om studiet

  • Deltagere i alderen 50-70 år blev tilfældigt udtrukket fra Folkeregisteret
  • Gruppen af analfabeter (20 personer) havde 0 års skolegang, mens flertallet af den ’boglige’ gruppe (21 personer) havde 3-5 års skolegang