Til forsiden

Musikterapi øger livskvalitet ved demens

3. marts 2016 af Kasper Jørgensen

Kan musik og sang bidrage til livskvalitet og velvære hos personer med demens? Foreløbige resultater fra en række projekter i Manchester, hvor personer med demens opmuntres til at synge og spille med musikterapeuter og professionelle musikere, er positive.
kor

I Manchester og omegn har de såkaldte Music in Mind projekter kørt siden 2012. Projekterne involverer musikterapeuter samt professionelle musikere fra Manchester Camerata orkester, der regnes for at være et af Storbritanniens førende kammerorkestre, kendt for at spille klassikere som Mozart og Beethoven. Musikere og terapeuter tager ud på plejecentre og opmuntrer beboere med bl.a. demens til at deltage aktivt i musikudfoldelsen med sang og/eller spil på instrumenter.

Musik i sindet

Music in Mind begyndte som et pilotprojekt i perioden april-juni 2012, hvilket til at starte med ikke tiltrak sig den store opmærksomhed. Men erfaringerne var lovende. Personalet på de involverede plejehjem havde indtryk af, at beboere, der deltog, ofte var gladere og mindre urolige i de følgende timer og dage. Pilotprojektet blev fulgt op med større projekter af 10-12 ugers varighed i vinteren 2013-2014 med musikterapi til beboere med demens. Der deltog typisk 3-10 personer med demens i hver session sammen med en musikterapeut og to musikere fra Manchester Camerata. Hver session varede ca. en halv time og var baseret på principper om improviseret musikterapi samt en individuel, person-centreret tilgang.

Mulig positiv effekt

Det anslås, at omkring 7.200 fortrinsvis ældre personer fra plejecentre og lokale projekter i Greater Manchester storbyamt var involveret i Music in Mind projekter i 2015. I nogle tilfælde har personer med demens sammen med musikere og musikterapeut optrådt som opvarmning til Manchester Camerata koncerter. En interviewbaseret evaluering af projekterne foretaget af det uafhængige firma New Economy i 2014 fandt, at Music in Mind formentlig har en positiv virkning på personer med demens, idet mange blev roligere, gladere og mere meddelsomme. Evalueringen tager dog det forbehold, at datagrundlaget var ret lille.

Bedre effektmål på vej

En mere systematisk vurdering af effekten af musikterapi forventes foretaget af universitetet i Manchester, hvor professor i demensomsorg og leder af universitetets Dementia and Ageing Research Team, John Keady, har fået tilknyttet en ph.d.-studerende, der arbejder på udvikle en ny form for multisensorisk vurderingsværktøj, som forventes at egne sig til effektmåling. Det skal også undersøges, om musikterapi kan mindske anvendelsen af psykofarmaka til beboere med demens. Resultater fra ph.d.-projektet forventes om ca. tre år.

Dansk forskning

Også i Danmark foregår der forskning i effekten af musikterapi. For eksempel gennemfører professor i musikterapi Hanne Mette Ochsner Ridder ved Institut for Kommunikation, det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, i perioden 2016-2019 projektet ’person-afstemt interaktion i demensomsorgen’. Projektet sigter på at undersøge, hvordan man kommunikerer med personer med svær demens i takt med, at de mister sproget, og hvordan man kan blive bedre til at skabe gensidig kommunikation med personer med demens. Hensigten er at udvikle og evaluere individuelle interaktionsmetoder, som kan implementeres i den daglige omsorg, særligt med fokus på musik og musikalske komponenter såsom rytme og timing.

Instituttet er endvidere involveret i et projekt vedrørende rehabiliteringsindsatser, hvor sang og musik bliver brugt som en kommunikativ interventionsform i relation til mennesker med demens. Sygeplejerske og ph.d. i musikterapi Aase Marie Ottesen, der er tilknyttet projektet i en post.doc.-stilling, forventer at kunne udvikle en manual for, hvordan bl.a. institutioner kan implementere og forankre sang og musik i rehabiliteringsindsatsen over for mennesker med en demenssygdom. Begge projekter støttes af Velux Fonden.