Til forsiden

Tidlig svækkelse af stedsans ved Alzheimers sygdom

18. december 2015 af Kasper Jørgensen

Personer med arvelig risiko for Alzheimers sygdom har allerede som unge forandringer i de områder af hjernen, der er beskæftiget med navigation i omgivelserne. Problemer med stedssans kan påvises allerede i 18-30-års alderen – mange årtier før eventuelle demenssymptomer dukker op.
stedsans_finde_vej_1200x800.jpg

Alzheimers sygdom går som bekendt næsten altid hårdt ud over hukommelse og orientering. Patienterne er ikke kun desorienterede i tid, men har ofte også svært ved at finde vej. Svækkelsen af stedsans skyldes formentlig påvirkning af et område i hjernen, der grænser op til hippocampus – den såkaldte entorhinale kortex.

Siden 1970’erne har man vidst, at hippocampus har afgørende betydning for stedsansen, og måske er med til at danne en slags virtuelt kort over omgivelserne.

I 2005 opdagede et norsk forskerpar, May-Britt og Edvard Moser, at entorhinal kortex indeholder specialiserede neuroner kaldet gitterceller, der samlet fungerer som en art rumligt koordinatsystem. Opdagelsen af dette ’neurale GPS-system’ indbragte de to norske forskere en delt nobelpris i 2014.

Arvelig risikovariant

Aktiviteten i gittercellerne i entorhinal kortex kan måles ved hjælp af funktionel MR-scanning. En gruppe tyske og hollandske forskere har anvendt metoden på unge mennesker med og uden arvelig risiko for Alzheimers sygdom.

Den mest velundersøgte arvelige risikofaktor for Alzheimer er en særlig variant af APOE-genet, der er placeret på kromosom 19. APOE-genet findes i tre udgaver, også kaldet alleller: APOE2, APOE3 og APOE4, hvoraf sidstnævnte er forbundet med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Er man bærer af én APOE4-allel har man ca. tredobbelt risiko for Alzheimer, og har man to APOE4-alleller (en på hver side af kromosomparret) øges risikoen med en faktor 10. APOE3-allellen er risikomæssigt neutral.

En tur i den virtuelle arena

I det aktuelle studie deltog 38 personer med øget arvelig risiko (APOE3,APOE4) og 37 personer uden særlig arvelig risiko (APOE3,APOE3). Deltagerne fik til opgave at stedbestemme forskellige genstande, mens de bevægede sig omkring i en rund, virtuel arena.

Umiddelbart sås ingen forskel på de to gruppers rumlige hukommelse, men funktionel MR-scanning afslørede, at risikogruppen havde en svagere repræsentation af omverdenen i entorhinal kortex’ gitterceller. Risikogruppen havde endvidere en mindre effektiv navigation i det virtuelle rum. Samtidig sås en generelt øget aktivitet i hippocampus, hvilket blev tolket som kompensation for den svækkede rumlige repræsentation.

Ifølge en af forskerne bag studiet, Nikolai Axmacher fra Deutsches Zentrum für Neurodegenerative Erkrankungen i Bonn, bidrager resultaterne til en dybere forståelse af tidlige hjerneforandringer ved Alzheimers sygdom. Deltagerne var vel at mærke kun mellem 18 og 30 år gamle med normalt kognitivt funktionsniveau. Selvom nogle af dem må forventes at udvikle symptomer på Alzheimer, vil det formentlig først ske om 30-50 år. 

Studiet er beskrevet i det prestigefyldte fagtidsskrift Science.