Til forsiden

Kan kræftmedicin bremse demensudvikling?

5. november 2015 af Kasper Jørgensen

Et lægemiddel mod leukæmi har ifølge amerikanske forskere givet lovende resultater i et pilotforsøg med patienter, der led af henholdsvis Parkinsons sygdom og Lewy body demens.  
mennesker_flok_1200x500px.jpg

Der er tale om et ganske lille studie uden nogen form for kontrolgruppe, lodtrækning eller blinding, og resultaterne må følgelig tages med et stort gran salt. En videnskabelig afprøvning forventes igangsat i 2016.

Lægemidlet nilotinib er udviklet til behandling af patienter med kronisk myeloid leukæmi, der er en knoglemarvskræft. Nilotinib er en proteinkinasehæmmer, og tidligere forsøg med cellekulturer og genetisk modificerede mus tyder på, at lægemidlet i lave doser modvirker ophobning af skadelige proteinstoffer involveret i udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom.

Disse prækliniske forsøg med nilotinib er udført af Dr. Charbel Moussa, der er leder af Laboratoriet for Demens og Parkinsonisme ved Georgetown Universitetshospital i Washington DC.

Mindre proteinophobning

Pilotforsøget med mennesker er udført som et fase-1 forsøg med fokus på lægemidlets sikkerhed og eventuelle bivirkninger hos patienter med Parkinsons sygdom og Lewy body demens. Patienterne blev igennem seks måneder behandlet med nilotinib stigende fra 150 til 300 mg dagligt. Patienter med kronisk myeloid leukæmi behandles sædvanligvis med markant højere doser: 600 mg dagligt fordelt på to doser a 300 mg.

Foreløbige resultater fra forsøget blev fremlagt på det årlige møde i the Society for Neuroscience, der fandt sted den 17. oktober i Chicago, men er ikke publiceret i et fagtidsskrift.

Bedre gangfunktion

Ifølge forskerne sås forbedring af både kognitive og motoriske funktioner hos alle 11 patienter, der gennemførte behandlingen (ud af kun 12, der påbegyndte den). Heraf skal ti patienter selv have rapporteret et klinisk meningsfuldt forbedret funktionsniveau i form af fx bedre gang- eller sprogfunktion.

I løbet af studiet sås ændringer i en række relevante biologiske markører for neurodegeneration – blandt andet alfasynuclein, amyloid beta-40/42 ratio, totaltau, fosfor-tau – i rygmarvsvæske eller blod, hvilket tyder på, at mængden af skadelige proteinstoffer faldt både inde i neuronerne og mellem disse.

Endvidere sås en øgning af signalstoffet dopamin, hvilket betød, at nogle patienter kunne nedsætte forbruget af lægemidler mod Parkinsons sygdom.

Kontrolleret autofagi

I en pressemeddelelse fra Georgetown Universitetshospital giver Dr. Moussa et bud på virkningsmekanismen:

”Når nilotinib anvendes i højere doser mod leukæmi, tvinger lægemidlet cancercellerne ud i autofagi – en biologisk proces, der medfører, at tumorcellerne dør. Det ser ud til, at nilotinib givet i mindre doser én gang dagligt, aktiverer autofagi i omkring fire til otte timer, hvilket er længe nok til at rense ud i cellerne uden at forårsage deres død. Proteiner, der ophobes efterfølgende, bliver så fjernet, når stoffet gives igen den følgende dag.”

Videnskabelig afprøvning på vej

Hvor lovende resultaterne end tager sig ud, er der tale om et ikke-kontrolleret, ikke-randomiseret, ikke-blindet fase-1 forsøg med kun 11-12 deltagere. Et andet problem er prisen. Behandling med selv de forholdsvis lave doser, der blev anvendt i forsøget, koster omkring 7.000-14.000 kr. per måned.

Forskerne planlægger nu en dobbeltblindet, placebokontrolleret afprøvning af lægemidlet til patienter med Parkinsons sygdom og andre neurodegenerative sygdomme - herunder Alzheimers sygdom. Forsøget forventes at starte i 2016.