Til forsiden

Perikon dæmper Alzheimersymptomer hos mus

30. september 2015 af Kasper Jørgensen

Udtræk af prikbladet perikon, en urt der blandt andet anvendes til fremstilling af kryddersnaps, ser ud til at bremse karakteristiske tegn på Alzheimers sygdom hos mus. Der foreligger ingen videnskabelig afprøvning af, om planteekstraktet skulle have nogen virkning på Alzheimers sygdom hos mennesker. 
perikon_plante_1200x800px.jpg

En gruppe forskere fra universitetet i Magdeburg i Tyskland har undersøgt effekten af et perikonbasereret naturlægemiddel på mus genetisk manipuleret til at udvikle Alzheimers sygdom. Perikon går også under navnet perikum og johannesurt.

De fleste musemodeller for Alzheimers sygdom er baseret på mus, der udvikler en sygdom svarende til de sjældne arvelige former for Alzheimer. Men den aktuelle musemodel – også kaldet APP-transgene mus – ligger tættere på den hyppigt forekommende sporadiske udgave af Alzheimers sygdom, hvor musene er forholdsvis gamle, før sygdomsprocesserne tager fart.

Halvering af amyloid-byrden

64 mus blev behandlet med naturlægemidler indeholdende ekstrakt fra prikbladet perikon fremstillet på forskellige måder. Som kontroller anvendtes henholdsvis raske (genetisk intakte) mus og APP-transgene mus behandlet med placebo. Det viste sig, at kun perikonekstrakt fremstillet ved hjælp af 80 % ethanol (alkohol) havde effekt på sygdomsmekanismer og symptomer. Perikonudtræk fremstillet ved hjælp af 60 % ethanol eller ved hjælp af vand havde ingen påviselig effekt. Ethanolen blev efterfølgende fjernet fra ekstraktet via fordampning.

Behandling i to måneder med 80 % ethanolekstrakt tilsat drikkevandet havde signifikant virkning på antallet, størrelsen og udbredelsen af beta-amyloide plaques i musenes hjernebark. Ved behandling i den tidlige, prækliniske sygdomsfase faldt mængden af opløselige forstadier til beta-amyloide plaques med omkring 38 %. Ved behandling senere i forløbet, hvor musene havde fuldt udviklet Alzheimers sygdom, sås rundt regnet en halvering i beta-amyloid mængden. Samtidig sås en signifikant bedring af de perikonbehandlede musenes hukommelse svarende til, at de blev lige så gode til at finde vej i en vandlabyrint som raske mus.

Flere aktive stoffer

Det er uklart, hvilke aktive stoffer i perikon er ansvarlige for de observerede effekter. Perikon indeholder blandt andet hyperforin, der menes at være en genoptagelseshæmmer, hypericin, der har antibiotiske egenskaber og fungerer som en uspecifik kinasehæmmer, samt en række flavonoider. I det aktuelle studie sås ingen sammenhæng mellem indholdet af hyperforin i de forskellige ekstrakter og behandlingseffekt, hvilket tyder på, at andre indholdsstoffer må være ansvarlig for virkningen.

Ifølge projektets leder, professor Jens Pahnke, der i mellemtiden er blevet professor ved universitetet i Oslos medicinske fakultet, understøtter resultaterne, at Alzheimers sygdom ikke skyldes overproduktion af skadeligt beta-amyloid, men snarere nedsat udskillelse af proteinet fra hjernen. I museforsøgene sås en stærkt øget udskillelse af opløseligt beta-amyloid hen over blod-hjernebarrieren ved hjælp af den såkaldte ABCC1-transporter.

Antidepressiv effekt?

Perikon har tidligere været i fokus som et muligt antidepressivt lægemiddel baseret på resultater fra en række kontrollerede dobbeltblindede lodtrækningsforsøg. Effekten skulle svare til traditionelle antidepressive lægemidler om end med færre bivirkninger.

Tre forskere, der har foretaget en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur, bemærker dog, at studier fra tysktalende lande, hvor naturlægemidler traditionelt er populære, generelt finder mere positive effekter end studier fra andre lande. Det er således vanskeligt at udelukke en form for kulturel eller national bias.

Langt fra mus til mennesker

Der foregår så vidt vides ingen systematisk videnskabelig afprøvning af en eventuel effekt af perikon, men i en lille oversigtsartikel fra 2014 beskrives subjektive erfaringer vedrørende 17 patienter med Alzheimer i let til moderat grad, der i samarbejde med egen læge har været i behandling i mindst tre måneder hver. Ifølge et interview med Pahnke i den norske netavis forskning.no havde mere end 50 patienter i sommeren 2015 været i behandling, men en systematisk vurdering af en virkningen er ikke foretaget. 

Det må understreges, at resultater fra museforsøg ikke kan generaliseres til mennesker. Der er mange eksempler på behandlinger, der har set lovende ud hos mus, men som siden har vist sig uden virkning i forsøg med mennesker. Og man bør ikke anvende perikonprodukter eller andre former for naturmedicin uden først at konsultere en læge.