Til forsiden

Antipsykotisk behandling ved demens kan ofte afbrydes uden problemer

3. september 2014 af Kasper Jørgensen

Mange mennesker med demens får behandling med antipsykotiske lægemidler for at dæmpe uro, vrangforestillinger og aggressiv adfærd. Behandlingen er ofte langvarig, men forskning viser, at behandlingen med fordel kan stoppes hos mange af patienterne.
mand_alvorlig460x180px

Neuropsykiatriske symptomer som uro, agitation, aggressiv adfærd, vredesudbrud, vrangforestillinger, hallucinationer, med videre ses hos mere end halvdelen af patienter med demens - især i de senere stadier af sygdomsforløbet.

Symptomerne kaldes også 'behavioural and psychological symptoms of dementia' (BPSD) og behandles normalt med såkaldt ikke-farmakologiske metoder. Det vil sige socialpædagogiske indsatser, personcentreret pleje og omsorg samt individuel tilpasning af omgivelser og miljø.

Men da symptomerne ofte er vedvarende og meget belastende for såvel patienter som omsorgsgivere, tages også antipsykotiske lægemidler i anvendelse.

Således var 19 % af de ældre, der i 2009 var i behandling med demenslægemidler, samtidig i behandling med antipsykotika. Den antipsykotiske behandling er ofte langvarig, idet læger og plejepersonale er tilbageholdende med at stoppe behandlingen af frygt for tilbagefald og forværring. Antipsykotiske lægemidler er imidlertid ikke ufarlige, men kan give alvorlige bivirkninger og øge risikoen for dødsfald.

Ingen forværring efter ophør af antipsykotisk medicin

Der foreligger et Cochranereview - det vil sige en systematisk gennemgang af forskningen - vedrørende konsekvenserne af ophør (seponering) af antipsykotisk behandling af BPSD hos ældre. Gennemgangen er baseret på ni randomiserede kontrollerede studier med i alt 606 deltagere, hvoraf flertallet var plejehjemsbeboere.

Flertallet af studierne viste, at den antipsykotiske behandling med fordel kan stoppes, uden at der sker en forværring af patienternes tilstand.

Dog var der en mindre gruppe patienter, hvor behandlingen havde haft god effekt på uro eller psykose, og hvor medicinophør øgede risikoen for tilbagefald. Det er dog vanskeligt at identificere den undergruppe af patienter, der åbenbart har gavn af langvarig behandling med antipsykotisk medicin.

Sundhedsstyrelsen anbefaler plan for aftrapning af antipsykotisk medicin

Resultaterne støtter Sundhedsstyrelsens anbefalinger i den Nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens. En dato for revurdering af behandling med antipsykotika bør rutinemæssigt planlægges ved behandlingens start med henblik på aftrapning og seponering.

Overlæge i psykiatri, Annette Lolk, der er ekspert i udredning og behandling af BPSD, har i Ugeskrift for Læger gennemgået og resumeret resultaterne af Cochranereviewet.