Til forsiden

Kvinder rammes hårdest af Alzheimers sygdom

26. marts 2014 af Kasper Jørgensen

Omtrent dobbelt så mange ældre kvinder som mænd har Alzheimers sygdom. Kvindelige pårørende er også overrepræsenteret i rollen som den, der yder pleje og omsorg i hjemmet til en ægtefælle eller partner med Alzheimer.
kvinde med kaffe

Oplysningerne stammer fra rapporten Alzheimer's Disease Facts and Figures, der udgives hvert år af den amerikanske Alzheimer's Association. I år indeholder rapporten et særafsnit om kvinder og Alzheimer.

For en 65-årig kvinde (uden demens) er risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom i den resterende levetid 1 til 6, mens den kun er 1 til 11 for en jævnaldrende mand.

Endvidere har kvinder i 60-70 års alderen dobbelt så stor risiko for at få Alzheimers sygdom som for at få brystkræft i deres restlevetid. Selvom oplysningerne er baseret på data fra amerikansk forskning, kan de formentlig i vidt omfang generaliseres til danske forhold.

Kvinder lever længst

Det har længe været lidt af et mysterium, hvorfor flere kvinder end mænd har Alzheimers sygdom. Den mest oplagte årsag er, at kvinder generelt lever længere end mænd. Middellevetiden for danske kvinder er knap 82 år mod kun 78 år for mænd.

Da risikoen for at få sygdommen er tæt knyttet til alder, forklarer de knap 4 års forskel i middelevetid en stor del af - men næppe hele - kønsforskellen i forekomst. Studier, der har kikket på tilvæksten (incidens) af ny demenstilfælde i forskellige aldersgrupper, finder paradoksalt nok ingen sikker forskel mellem kvinder og mænd.

Flere mænd dør af hjertekarsygdom

Ud over levealder påvirkes antallet af personer med Alzheimer også af dødsårsager i den midaldrende del af befolkningen. Ny resultater fra en stor befolkningsundersøgelse vedrørende hjertesygdom - The Framingham Heart Study fra Massachusetts - viser at mænd i alderen 45-65 år oftere dør af hjertekarsygdom end kvinder i samme aldersgruppe.

Da en høj risiko for at dø af hjertekarsygdom samtidig er knyttet til en høj risiko for at dø af Alzheimers sygdom, vurderer forskerne, at overdødeligheden på grund af hjertekarsygdom hos midaldrende mænd så at sige udtynder bestanden af mænd med høj risiko for Alzheimer senere i livet. Denne udtyndingseffekt menes at kunne forklare mellem 20 og 50 % af forskellen i forekomst af Alzheimers sygdom hos 65+ årige kvinder og mænd.

I rapporten fra den amerikanske Alzheimerforening nævnes flere faktorer, der kan have indflydelse på forekomsten af demens hos kvinder og mænd. Ud over den oplagte forskel i kønshormoner er risikoen knyttet til APOE-e4 (epsilon4 allellen af apolipoprotein E genet) muligvis forskellig hos de to køn. Endvidere tyder resultater fra enkelte studier på, at der er forskel på strukturelle ændringer i hjernen ved Alzheimer hos kvinder og mænd. Det antyder, at sygdommen ikke rammer kvinder og mænd på helt samme måde.

Flere kvindelige pårørende yder omsorg og pleje

Rapporten gennemgår også nyere amerikansk forskning, der viser, at kvinder i højere grad end mænd er tilbøjelige til at påtage sig rollen som omsorgsgiver for en ægtefælle eller partner med demens.

Omkring 60-70 % af ikke-professionelle omsorgsgivere er kvinder. Kvinder er især overrepræsenteret (i forholdet 2,5:1) i gruppen af omsorgsgivere, der lever sammen med en dement ægtefælle og i princippet står til rådighed døgnet rundt.

Blandt omsorgsgivere, der yder færre end 10 timers pleje ugentligt, er der omtrent lige mange kvinder og mænd.

Også i gruppen af omsorgsgivere, der yder meget langvarige plejeforløb - 5 år og opefter - er kvinder overrepræsenteret (i forholdet 2,3:1), hvorimod kønsfordelingen er mere ligelig blandt omsorgsgivere i plejeforløb af mindre end et års varighed.

Spørgeskemaundersøgelser viser tilsvarende, at væsentligt flere kvinder end mænd oplever diverse former for følelsesmæssig belastning og psykiske problemer i forbindelse med rollen som omsorgsgiver.