Til forsiden

Bliver hjemmeboende med demens forsømt?

5. februar 2014 af Kasper Jørgensen

Tilværelsen i eget hjem for personer med demens kan være forbundet med ringe sikkerhed og mange uopfyldte behov, viser ny amerikansk forskning.
dame_aeldre_460x180px

'Længst muligt i eget hjem' er blevet lidt af et dogme indenfor ældreplejen. Men ifølge en amerikansk undersøgelse kan tilværelsen i eget hjem for personer med demens være forbundet med ringe sikkerhed og mange uopfyldte behov.

Uopfyldte behov og mangel på sikkerhed

Undersøgelsen viser, at næsten alle hjemmeboende personer med demens oplever uopfyldte behov - især i forhold til personlig sikkerhed og meningsfulde aktiviteter i hjemmet. Tilsvarende oplever flertallet af nære pårørende uopfyldte behov vedrørende blandt andet støtteforanstaltninger og uddannelsestilbud. Problemerne med personlig sikkerhed, der vedrørte 90 procent af de hjemmeboende demente, drejede sig om risiko for fald, risiko for at forlade hjemmet og fare vild eller forhold vedrørende boligindretning såsom opsætning af greb på badeværelset eller begrænsning af adgangen til farligt værktøj eller skydevåben.

Mere end 60 procent af deltagerne med demens havde uopfyldte behov af helbredsmæssig eller lægelig karakter - det kunne for eksempel være en konsultation hos egen læge, et tandeftersyn eller afhjælpning af problemer med syn eller hørelse.

Forskerne bag undersøgelsen gør opmærksom på, at en stærkere indsats for at afhjælpe helbredsmæssige problemer hos hjemmeboende demente og forebygge alvorlig sygdom formentlig kunne betyde færre indlæggelser og dyre behandlinger - og derved måske medføre besparelser på længere sigt.

Demens blandt hjemmeboende overses

Lidt over halvdelen af deltagerne fik ikke opfyldt deres behov for meningsfulde aktiviteter enten i hjemmet eller via tilknytning til et dagcenter. Meningsfulde aktiviteter er et ret individuelt begreb, men det kunne for eksempel være at deltage i huslige sysler som at dække bord eller lægge vasketøj sammen. Knap halvdelen af deltagerne manglede hjælp til at få styr på deres retsstilling, juridiske forhold eller planlægning af fremtiden med pleje- eller livstestamente.

Selvom alle deltagere opfyldte kriterierne for demens, viste det sig, at knap hver tredje deltager ikke tidligere var blevet udredt for demens og ikke havde nogen demensdiagnose. Undersøgelsen bekræfter herved flere andre udenlandske studier, der har fundet et betydeligt mørketal for udiagnosticeret demens i ældrebefolkningen.

Pårørende efterspørger støtte

Med hensyn til nære pårørende, der fungerer som omsorgsgivere, oplevede mere end 85 procent uopfyldte behov i forhold til kommunale støtteforanstaltninger, henvisning til relevante patientforeninger eller uddannelsestilbud og kurser for pårørende til demente.

De største problemer med uopfyldte behov sås blandt deltagere med lav socioøkonomisk status, lav uddannelse samt etniske minoriteter. Endvidere var depressive symptomer forbundet med flere uopfyldte behov. Også det at bo alene var forbundet med uopfyldte behov.

Studiet, der er publiceret i Journal of the American Geriatrics Society, er baseret på en stikprøve af Baltimores ældrebefolkning med en gennemsnitlig alder på knap 84 år. Der deltog 254 personer med demens, hvoraf to tredjedele af de demente var kvinder, samt 246 pårørende omsorgsgivere uden demens. Det er uklart i hvor høj grad resultaterne kan generaliseres til danske forhold.