Til forsiden

Tegneopgaver for svære ved analfabetisme

1. juli 2013 af Kasper Jørgensen

Personer uden skolegang har meget svært ved at kopiere selv helt simple stregtegninger som et kors eller en stjerne. Faktisk klarer de sig så dårligt, at deres tegninger kan være umulige at skelne fra tegninger udført af personer med demens. Problemet ses sjældent ved testning af danske patienter, men analfabetisme er udbredt i visse grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
neuropsyk_test

Neuropsykologisk undersøgelse i forbindelse med udredning for demens omfatter rutinemæssigt opgaver til vurdering af evnen til at kopiere simple tegninger - såkaldt visuelt-konstruktive færdigheder. Formålet er at belyse patientens evne til at arbejde med begreber vedrørende rum og retning. Man beder fx patienten om at kopiere en tegning af et græsk kors, en stjerne med fire arme, to overlappende femkanter, en firkantet kasse med perspektiv (en Necker-kube) samt at tegne en urskive med tal og visere. Opgaverne er så nemme, at de klares uden problemer af de fleste danske ældre uden demens - og også af en del ældre med let demens. Det er derfor nærliggende at tro, at opgaverne skulle kunne klares af hjerneraske ældre fra fremmede kulturer med ingen eller meget kort skolegang. Men det har vist sig at være forkert.

Et dansk studie har undersøgt, hvordan ældre, hjemmeboende tyrkiske indvandrere løser simple kopierings- og tegneopgaver. Der indgik 40 personer i studiet, heraf 38 kvinder, hvilket afspejler at analfabetisme er mest udbredt blandt indvandrerkvinder. Deltagere uden skolegang havde store problemer med at gengive figurerne. De udelod vigtige deltaljer, var ude af stand til at tegne med perspektiv og tegnede afrundede kanter i stedet for vinkler. Fx blev to overlappende femkanter ofte tegnet som et par mere eller mindre runde brilleglas. At tegne et ur på egen hånd var en om muligt endnu større udfordring. Ud af 20 personer med analfabetisme kunne 16 ikke finde ud af at tegne begge visere på uret, 14 lavede rod i tallenes rækkefølge, tre placerede alle tallene i højre side af urskiven og seks kunne slet ikke tegne et ur.

Deltagerne havde boet gennemsnitligt 30 år i Danmark, men hverken antallet af år i Danmark eller graden af kulturel tilpasning havde nogen sikker indflydelse på deres tegnefærdighed. Resultaterne viser, at man i en klinisk sammenhæng bør være yderst forsigtig med at tolke testresultater fra personer med ingen eller meget kort skolegang. De fejl, som deltagerne med analfabetisme begik, lignede til forveksling fejl begået af patienter med svigt i visuelt-rumlige færdigheder som følge af Alzheimers sygdom. Tilsvarende lignede fejlene på urskivetesten fejl begået af patienter med visouspatial neglekt eller perseveration.

Hvis simple kopierings- og tegneopgaver er upålidelige ved testning af personer med analfabetisme, hvad gør man så? Er det muligt at udvikle visuelt-rumlige tests, der er uafhængige af skolegang og læsefærdigheder? Kopiering af figurer lavet af pinde, efterligning af håndstillinger og aflæsning af urskiver er blevet foreslået som mulige tests, men de er endnu ikke blevet systematisk afprøvet på personer med analfabetisme.