Til forsiden

Langvarig antipsykotisk behandling er sjældent gavnlig

15. april 2013 af Kasper Jørgensen

Personer med demens udvikler ofte psykiske symptomer og adfærdsændringer, der kan være pinefulde for både dem selv og deres omgivelser. Symptomerne er ofte vanskelige at behandle og i mangel af bedre anvendes tit antipsykotisk medicin. En systematisk gennemgang af forskningen tyder på, at flertallet af personer med demens, der har psykiske symptomer og adfærdsændringer, ikke får det dårligere, hvis den antipsykotiske behandling afbrydes.

Uro, aggression, hallucinationer, angst, apati, depression, omkringvandren og råben er symptomer, der ofte ses hos personer med demens - især i de sene faser af sygdomsforløbet. Psykiske symptomer og adfærdsændringer kaldes i faglig jargon for BPSD, hvilket er en forkortelse for behavioural and psychological symptoms and signs of dementia. Det anslås, at mindst halvdelen personer med demens har BPSD under en eller anden form og at op imod 90 % vil udvikle BPSD i løbet af deres sygdom. Selv om der er risiko for alvorlige bivirkninger, forsøges symptomerne ofte behandlet med antipsykotiske lægemidler. Ifølge beregninger fra Lægemiddelstyrelsen fra 2009 fik 19 % af de ældre, der var i behandling med demenslægemidler, samtidig behandling med antipsykotika.

I en del tilfælde fortsætter den antipsykotiske behandling på ubestemt tid, fordi man er bange for tilbagefald, hvis behandlingen afbrydes. Der savnes viden om, hvor længe den antipsykotiske behandling bør fortsætte og hvornår den bør afbrydes. Resultaterne af en systematisk gennemgang af forskningen tyder på, at flertallet - men ikke alle - personer med demens ikke udviser forværring af adfærdssymptomer, hvis langtidsbehandling med antipsykotisk medicin afbrydes. Der er tale om et såkaldt Cochrane-review baseret på gennemgang af ni lodtrækningsbaserede, placebo-kontrollerede studier med i alt mere end 600 deltagere. Syv af studierne blev udført i plejeboliger, ét studie var udført i et ambulatorium og ét studie omfattede begge dele.

Selvom syv af de ni studier viste, at behandlingen kunne afbrydes uden at medføre forværring, var der to studier, der tydede på, at personer med meget svære symptomer måske kan have gavn af langvarig behandling. Det må imidlertid afvejes i forhold til risikoen for alvorlige bivirkninger - herunder øget risiko for at falde og endda øget dødelighed. Tom Declercq fra Ghent Universitet i Belgien, der er en af forfatterne til Cochrane-reviewet, understreger vigtigheden af at fastsætte et tidspunkt for genovervejelse og eventuel afbrydelse af behandlingen, allerede når den indledes. Han opfordrer endvidere til, at man altid overvejer mulige alternativer til lægemiddelbehandling i form af plejemæssige og socialpædagogiske tiltag.