Til forsiden

Virker musik og sang mod uro og adfærdsændringer?

28. januar 2013 af Kasper Jørgensen

Musik og sang indgår i det socialpædagogiske arbejde med personer med demens. Forskning i effekten af musik og sangterapi ved demens har ikke givet entydige resultater, men nogle undersøgelser peger i retning af, at musik og sang kan have positive virkninger med hensyn til at dæmpe uro, irritabilitet, vrede, vandren, rastløshed og andre neuropsykiatriske symptomer.
Noder

Musik og sang har for mange mennesker en unik evne til at fremkalde følelser og erindringer. Fremskreden demenssygdom går ofte ud over de sproglige færdigheder, men nogle af dem, der mister sproget som følge af demens, er stadig i stand til at synge. Andre er på trods af udtalt hukommelsesbesvær i stand til at huske sangtekster, holde en rytme eller spille på et instrument. Sang udgør i nogle tilfælde den sidste sproglige udtryksform ved svær demens.

Musik og sangs modstandskraft mod demens hænger formentlig sammen med den måde, som hukommelsen er organiseret på. Personlige erindringer (episodisk hukommelse) og almen viden (semantisk hukommelse) understøttes af hippocampus og tilgrænsende områder på indersiden af temporallapperne - hjerneområder, der rammes hårdt ved Alzheimers sygdom. Derimod er musik,  sang og dans knyttet til den såkaldte procedurale hukommelse, en slags hukommelse for handlinger og bevægelser, der i vidt omfang fungerer uafhængigt af hippocampus. Det giver derfor god mening, at musik, sang og dans for nogle mennesker med svær demens kan udgøre en kommunikations- eller kontaktmulighed.

Der er siden 1990'erne offentliggjort op imod 70 undersøgelser vedrørende virkningen af musikterapi. Imidlertid er de fleste studier karakteriseret ved få deltagere, begrænset varighed og mangelfuld beskrivelse af metode og resultater. En systematisk og kritisk litteraturgennemgang  (et Cochranereview) fra 2004, der senest blev opdateret i 2011, fandt på baggrund af 10 randomiserede kontrollerede studier, at den metodemæssige kvalitet af undersøgelserne var for ringe til at drage brugbare konklusioner vedrørende en eventuel effekt.

Andre oversigtsartikler, der anvender mere liberale vurderingskriterier, peger på en række mulige positive effekter af musik og sang i forhold til personer med demens. En systematisk litteraturgennemgang fra 2012 baseret på 'narrativ syntese' finder således, at der foreligger konsistent evidens for at musikterapi ved demens på kort sigt er associeret med forbedring af humøret og reduktion i adfærdsændringer. Især sang synes at være effektivt. Der foreligger dog ikke forløbsundersøgelser af høj kvalitet, der viser effekt af musikterapi på længere sigt. Oversigtsartiklen er baseret på 18 studier, hvoraf otte drejede sig om adfærdsmæssige og psykologiske aspekter, fem studier undersøgte hormonelle og fysiologiske ændringer og fem studier fokuserede på sociale og relationelle aspekter af musikterapi.