Til forsiden

Kognitiv stimulationsterapi gavner personer med demens

9. januar 2013 af Kasper Jørgensen

Kognitiv stimulationsterapi i grupper ser ud til at kunne forbedre det kognitive funktionsniveau hos personer med demens i let til moderat grad. Det er konklusionen på en systematisk gennemgang og analyse af den videnskabelige litteratur på området. Også deltagernes oplevelse af deres egen psykiske trivsel og livskvalitet blev mere positiv i forbindelse med stimulationsterapien.
Spiller kort

Kognitiv stimulationsterapi foregår typisk ved, at personer med demens mødes i grupper på omkring 5-7 personer nogle gange om ugen under ledelse af en professionel behandler.

Metoden omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, der sigter mod at stimulere tænkning, koncentration, hukommelse m.v. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes drøftelse af aktuelle og tidligere begivenheder og emner, ordlege, spil, musik, orientering i tid og sted samt praktiske aktiviteter som bagning eller indendørs havearbejde.

Historisk set har kognitiv stimulation rødder i realitetsorientering, der blev udviklet tilbage i slutningen af 1950'erne i et forsøg på at modvirke forvirring og desorientering hos ældre patienter på hospitalsafdelinger i USA. Men kognitiv stimulation lægger mere vægt på positive oplevelser end realitetsorientering, der undertiden har været praktiseret på en for konfronterende eller rigid måde. Kognitiv stimulation kan også ledes af pårørende oplært i metoden og superviseret af professionelle.

Måling af kognitiv stimulation

Effekten af kognitiv stimulation målt ved hjælp af kognitive tests er ikke overvældende, men tydeligt statistisk signifikant.

En metaanalyse på tværs af 14 studier og forskellige kognitive effektmål viser en standardiseret gennemsnitlig forskel (SMD) på 0,41 (95 % konfidensinterval 0,25 til 0,57) mellem behandlede og ikke-behandlede grupper. Virkningen var uafhængig af en eventuel samtidig behandling med lægemidler mod demens. En positiv effekt i samme størrelsesorden sås på deltagernes kommunikation, sociale interaktion, oplevelse af livskvalitet og trivsel. Tre mindre studier med én til tre måneders opfølgning tyder på en vis effekt også efter behandlingens afslutning, men det er uklart, om virkningen varer ved.

Selvom forskning i effekten af denne type interventionsmetoder notorisk er behæftet med metodemæssige vanskeligheder, peger resultaterne i retning af, at kognitiv stimulationsterapi rummer et potentiale for mennesker med let til moderat demens.

Forskerne bag litteraturgennemgangen anbefaler således, at flere tilbydes kognitiv stimulationsterapi. Der foreligger så vidt vides ingen dansk forskning på området, og de foreliggende behandlingsmanualer er på engelsk og tager udgangspunkt i engelsk kultur.

Fakta om litteraturgennemgangen: baseret på 15 randomiserede kontrollerede studier fra perioden 1979 til 2011. Studierne er fra syv forskellige lande og omfatter 718 deltagere med demens i let til moderat grad, hvoraf 407 modtog stimulationsbehandling og resten var kontrolpersoner. Gennemsnitsalder: 79 år (38 til 97 år). Varighed af intervention: fire uger til to år. Deltagerne mødtes typisk tre gange per uge i 30 til 90 minutter ad gangen. Anvendte kognitive effektmål: Alzheimer's Disease Assessment Scale - cognitive subscale (ADAS-cog), Mini-Mental State Examination (MMSE) m.v.