Til forsiden

Alzheimervaccine består ikke fase III afprøvning

30. juli 2012

Medicinalvirksomhederne Pfizer og Johnson & Johnson har haft store forventninger til et nyt lægemiddel mod Alzheimers sygdom. Lægemidlet bapineuzumab formåede dog ikke at leve op til målsætningerne i det første af fire fase III-studier.
Alz-vaccine

Bapineuzumab er målrettet bekæmpelsen af beta-amyloid i hjernen og var tiltænkt behandlingen af patienter med Alzheimers sygdom i mild til moderat grad.

Pfizer, der samarbejder med Janssens Alzheimer Immunotherapy, er dog fortsat i gang med andre studier i fase III-afprøvningen. I en pressemeddelelse bemærker medicinalselskabet, at de er skuffede over de nye resultater, men håber på, at de følgende studier vil skabe mere klarhed over potentialer og brugsmuligheder i lægemidlet. Ifølge Pfizer vil resultaterne for de andre studier snart foreligge.

Læs pressemeddelelsen fra Pfizer, 23. juli 2012