Til forsiden

Aktive ældre har nedsat demensrisiko

24. april 2012 af Kasper Jørgensen

Almindeligt husarbejde som madlavning, opvask og rengøring har hos ældre mennesker en mulig beskyttende virkning mod udvikling af Alzheimers sygdom.
ADEX-resumé

En forskergruppe fra Rush University Medical Center i Chicago har målt aktivitetsniveauet i hverdagen hos mere end 700 hjemmeboende ældre ved hjælp af et bevægelsesfølsomt armbånd. Et lavt aktivitetsniveau i hverdagen var på langt sigt forbundet med en tydeligt forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers sygdom.

Mængden af fysisk aktivitet blev målt ved hjælp af en såkaldt actigraph, der er et bevægelsesfølsomt armbånd, som deltagerne bar på deres ikke-dominante (oftest venstre) hånd døgnet rundt i 9-10 døgn i træk. Armbåndet registrerer enhver form for fysisk aktivitet, uanset om der er tale om husarbejde eller egentlig motion. Også hobbyaktiviteter med ganske lav fysisk intensitet som fx kortspil blev registreret af armbåndet. Endvidere gennemgik deltagerne en neuropsykologisk undersøgelse, hvor bl.a. deres hukommelse, forarbejdningstempo og visuelt-rumlige evner blev målt.

I løbet af de følgende 4 år blev deltagerne genundersøgt en gang årligt. 71 personer udviklede Alzheimers sygdom. Det fysiske aktivitetsniveau ved undersøgelsens start viste sig at være signifikant negativt associeret med risikoen for at udvikle Alzheimer. En sammenligning af de 10 % af deltagerne, der var mest fysisk aktive, med de 10 %, der var mindst aktive, viste, at sidstnævnte gruppe havde ca. 2½ gange så høj risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.

Studiet er angiveligt den første fremadrettede undersøgelse af demensrisiko, der benytter en objektiv, præcis måling af det fysiske aktivitetsniveau. Man skal dog være forsigtig med at tolke den påviste sammenhængen mellem fysisk aktivitetsniveau og risiko for senere udvikling af demens som udtryk for et årsag-virkningsforhold. Der er tale om et observationsstudie og ikke om en kontrolleret undersøgelse. Det kan fx ikke udelukkes, at forstadier til demens hos tilsyneladende raske deltagere kan have haft en dæmpende virkning på deres fysiske aktivitetsniveau.

Fakta om undersøgelsen:
713 deltagere blev rekrutteret fra det igangværende Memory and Aging Project. Flertallet af deltagerne var i alderen 70-90 år med en gennemsnitlig alder på knap 82 år. I en Cox proportional hazards model med justering for alder, køn og uddannelse var mængden af daglig fysisk aktivitet associeret med senere udvikling af Alzheimer (HR = 0,48; 95 % konfidensinterval 0,27-0,83). I en lineær mixed-effekt model var intensiteten af det daglige fysiske aktivitetsniveau endvidere signifikant associeret med et globalt mål for graden af årlig kognitiv svækkelse (p = 0,007). Associationen mellem fysisk aktivitetsniveau og risiko for demens var til stede uanset om man korrigerede for yderligere faktorer som selvrapporteret fysiske, sociale og kognitive aktiviteter, depressive symptomer, kroniske sygdomme, m.v.