Til forsiden

Antipsykotisk medicin øger dødeligheden

1. februar 2012 af Kasper Jørgensen

Brug af antipsykotisk medicin som behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens medfører en øget risiko for dødsfald, men risikoen varierer fra lægemiddel til lægemiddel. Ifølge en stor amerikansk undersøgelse er behandling med haloperidol (også kendt som Serenase) forbundet med godt 50 % øget dødelighed sammenlignet med risperidon (Risperdal).
antipsykotika

Undersøgelsen fokuserede på nyligt igangsatte behandlinger med antipsykotisk medicin hos mere end 33.000 ældre personer med demens registreret i sundhedstjenesten the U.S. Department of Veterans Affairs. Flertallet af deltagerne var mænd. Ingen deltagere havde været i antipsykotisk eller antiepileptisk behandling indenfor det seneste år før undersøgelsen.

Følgende lægemidler blev inkluderet i undersøgelsen: risperidon (valgt som reference) olanzapin (Zyprexa), quetiapin (Seroquel), haloperidol samt valproat - et antikonvulsivt lægemiddel, der ofte anvendes som sekundær behandling af neuropsykiatriske symptomer ved demens.

I løbet af observationsperioden på seks måneder sås, at behandling med haloperidol var associeret med en høj relativ risiko for mortalitet (RR 1,5), mens risperidon, olanzapin og valproat var forbundet med en moderat risiko (RR henholdsvis 1,0, 1,0 og 0,9). Laveste relative risiko for mortalitet sås ved behandling med quetiapin (RR 0,7). Det fremgik også, at haloperidol oftest blev ordineret af ikke-psykiatere. Quetiapin blev hyppigt anvendt i lav dosering og til mindre syge patienter, men var ofte forbundet med forværring af parkinsonistiske symptomer. Den øgede mortalitetsrisiko ved haloperiodol sås især indenfor den første måneds behandling.

Resultaterne betyder ikke, at quetiapin er ufarligt, men blot at dødeligheden er lavere end for de fire øvrige undersøgte typer antipsykotika. I en redaktionel kommentar til undersøgelsen i American Journal of Psychiatry anføres bl.a., at virkningen af quetiapin mod neuropsykiatriske symptomer ved demens er tvivlsom.

Resultaterne understreger nødvendigheden af at forsøge at anvende miljøterapeutiske og andre ikke-medicinske interventionsformer mod neuropsykiatriske symptomer ved demens. En praktisk orienteret vejledning heri er for nylig blevet udgivet af det engelske Alzheimer's Society og foreligger i en dansk bearbejdet oversættelse.

Fakta om undersøgelsen:
Retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata; 33.604 deltagere i alderen 65 år og opefter; 97-98 % mænd; demente identificeret v.h.a. indberettede ICD-9 koder; risikoestimater beregnet v.h.a. Intent-to-Treat analysemodeller med justering for diverse kovariate.