Brug af antipsykotisk medicin som behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens medfører en øget risiko for dødsfald, men risikoen varierer fra lægemiddel til lægemiddel. Ifølge en stor amerikansk undersøgelse er behandling med haloperidol (også kendt som Serenase) forbundet med godt 50 % øget dødelighed sammenlignet med risperidon (Risperdal).
Undersøgelsen fokuserede på nyligt igangsatte behandlinger med
antipsykotisk medicin hos mere end 33.000 ældre personer med demens
registreret i sundhedstjenesten the U.S. Department of Veterans
Affairs. Flertallet af deltagerne var mænd. Ingen deltagere
havde været i antipsykotisk eller antiepileptisk behandling
indenfor det seneste år før undersøgelsen.
Følgende lægemidler blev inkluderet i undersøgelsen: risperidon
(valgt som reference) olanzapin (Zyprexa), quetiapin (Seroquel),
haloperidol samt valproat - et antikonvulsivt lægemiddel, der ofte
anvendes som sekundær behandling af neuropsykiatriske symptomer ved
demens.
I løbet af observationsperioden på seks måneder sås, at
behandling med haloperidol var associeret med en høj relativ risiko
for mortalitet (RR 1,5), mens risperidon, olanzapin og valproat var
forbundet med en moderat risiko (RR henholdsvis 1,0, 1,0 og 0,9).
Laveste relative risiko for mortalitet sås ved behandling med
quetiapin (RR 0,7). Det fremgik også, at haloperidol oftest blev
ordineret af ikke-psykiatere. Quetiapin blev hyppigt anvendt i lav
dosering og til mindre syge patienter, men var ofte forbundet med
forværring af parkinsonistiske symptomer. Den øgede
mortalitetsrisiko ved haloperiodol sås især indenfor den første
måneds behandling.
Resultaterne betyder ikke, at quetiapin er ufarligt, men blot at
dødeligheden er lavere end for de fire øvrige undersøgte typer
antipsykotika. I en redaktionel kommentar til undersøgelsen i
American Journal of Psychiatry anføres bl.a., at
virkningen af quetiapin mod neuropsykiatriske symptomer ved demens
er tvivlsom.
Resultaterne understreger nødvendigheden af at forsøge at
anvende miljøterapeutiske og andre ikke-medicinske
interventionsformer mod neuropsykiatriske symptomer ved demens. En
praktisk orienteret vejledning heri er for nylig blevet udgivet af
det engelske Alzheimer's Society og foreligger i en dansk
bearbejdet oversættelse.
Fakta om undersøgelsen:
Retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata; 33.604
deltagere i alderen 65 år og opefter; 97-98 % mænd; demente
identificeret v.h.a. indberettede ICD-9 koder; risikoestimater
beregnet v.h.a. Intent-to-Treat analysemodeller med
justering for diverse kovariate.