Til forsiden

Insulin som næsespray mod kognitiv svækkelse?

5. januar 2012 af Kasper Jørgensen

En pilotundersøgelse tyder på, at insulin givet via næsespray kan bedre det mentale funktionsniveau hos patienter med let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment; MCI) og let til middelsvær Alzheimers sygdom. Der var også tegn på, at insulinbehandlingen havde en normaliserende virkning på hjernecellernes stofskifte.
insulin via næse

I forsøget, der stod på i fire måneder, blev deltagerne via lodtrækning delt op i tre grupper. Den ene gruppe blev behandlet med 20 internationale enheder (IE) insulinspray i næsen dagligt, den anden gruppe fik dobbelt dosis, 40 IE, og den tredje gruppe måtte nøjes med et pift med en placebospray. Efter fire måneder sås, at de to grupper, der blev behandlet med insulin klarede sig signifikant bedre på henholdsvis en skala til vurdering af demensgrad og et alment kognitivt testbatteri, end placebogruppen. I gruppen behandlet med en lav dosis insulin sås endvidere signifikant bedre præstationer på en test for sproglig hukommelse, hvorimod gruppen behandlet med en høj dosis insulin klarede sig lige så ringe som placebogruppen. Den gavnlige effekt var fortsat til stede to måneder efter behandlingens afslutning.

Deltagerne blev endvidere vurderet på en skala til vurdering af praktisk funktionsevne i hverdagen. Her sås, at patienter med Alzheimer behandlet med insulin (uanset dosis) klarede sig signifikant bedre end placebogruppen. Derimod sås ingen forskel mellem behandlede og ubehandlede patienter med MCI. FDG-PET-scanning af en undergruppe på 40 af deltagerne viste tegn på normalisering af stofskiftet i præcuneus, frontal- og occipitallappen.

Undersøgelsen er præget af væsentlige begrænsninger, idet deltagerantallet er forholdsvis lille og behandlingsperioden relativt kort. Der er behov for mere omfattende undersøgelser af længere varighed, før mere sikre konklusioner kan drages. Studiet er gennemført af Suzanne Craft fra Veterans Affairs Puget Sound Health Care System i Seattle og medarbejdere.

Insulin er et vigtigt stofskifteregulerende peptidhormon, der også er involveret i stofskifteprocesser i hjernen. Et dysreguleret insulinsystem menes at bidrage til sygdomsmekanismerne bag Alzheimers sygdom, hvor der typisk ses nedsættelse af insulinniveau og -aktivitet i centralnervesystemet. Nogle forskere har foreslået betegnelsen 'type-3 diabetes' for Alzheimers sygdom.

Fakta om undersøgelsen: Randomiseret, dobbelt-blind, placebokontrolleret afprøvning. 64 patienter med amnestisk MCI og 40 patienter med let til middelsvær Alzheimers sygdom deltog. Både medicin og placebo blev fordelt på to doser om dagen.En test for forsinket tekstgengivelse samt Dementia Severity Rating Scale (DSRS) udgjorde de primære effektmål. Alzheimer Disease's Assessment Scale-cognitive subscale (ADAS-cog) samt Alzheimer's Disease Cooperative Study-activities of daily living (ADCS-ADL) skala udgjorde de sekundære effektmål.