Nyt diagnoseredskab hjælper læger med at stille Alzheimer-diagnosen

Læger kan fremover finde hjælp i en database, når de stiller diagnosen Alzheimers sygdom. Det kan føre til tidligere diagnostik, og på længere sigt også mere effektiv behandling samt færre omkostninger til den uhelbredelige demenssygdom.

Det EU-støttede forskningsprojekt PredictAD, ledet af forskningschef Jyrki Lötjönen fra VTT Technical Research Centre of Finland, har udviklet et redskab til støtte for beslutningsprocessen til diagnosticering af patienter med Alzheimers sygdom. Redskabet sammenligner patientens undersøgelsesresultater med data fra andre personer i store databaser og giver et simpelt indeks for sikkerheden af diagnosen. Forskningsprojektet viser, at redskabet forbedrer diagnosernes nøjagtighed samt styrker klinikernes beslutningsevne, så de kan stille en tidligere diagnose.

Demens er prioriteret højt i sundhedsvæsenet i både Europa og USA. De samfundsøkonomiske omkostninger til Alzheimers sygdom, som er den mest udbredte form for demens, er estimeret til at udgøre ca. 1 % af verdens samlede BNP, og antallet af personer med Alzheimers sygdom ventes at stige til det dobbelte inden for 20 år. Tidlig diagnostik er vigtig, idet behandling af den uhelbredelige sygdom skal igangsættes så hurtigt som muligt for at have en positiv effekt.

De nye retningslinjer for diagnostik af Alzheimers sygdom tillægger biomarkører en stor betydning. Disse biomarkører omfatter billeddiagnostik med magnetisk resonans (MR) eller positron emissions tomografi (PET), biomarkører fra rygmarvsvæsken og genetiske biomarkører som supplement til dokumenteret svækkelse af hukommelsen. Ingen af disse undersøgelser giver hver for sig tilstrækkelige oplysninger til at stille en diagnose. Som det er i dag, stiller lægerne den endelige diagnose ved at kombinere resultater fra forskellige undersøgelser med information fra interviewet med patienter og de pårørende. Denne proces involverer subjektiv bedømmelse og forudsætter stor klinisk erfaring.

Moderne hospitaler indsamler enorme mængder data, der indeholder information, som ingen tidligere har anvendt. For eksempel indeholder databaser med MR-billeder af hjernen oplysninger om den normale variation af hippocampus (en central struktur i hjernen for hukommelse, der påvirkes af Alzheimers sygdom) hos såvel raske som patienter. Disse informationer kan udnyttes i diagnostikken ved systematisk matematisk modellering.

PredictAD har udviklet en helt ny tilgang til objektiv måling af patientens tilstand. Dette redskab til støtte for beslutningsprocessen, der er udviklet i tæt samarbejde med klinikere, sammenligner patientens resultater med data fra andre personer i store databaser og munder ud i et indeks samt en grafisk repræsentation af patientens tilstand. Indekset udgør en slags sygdomsbarometer, der giver et mere objektivt og solidt beslutningsgrundlag. Den grafiske repræsentation giver klinikeren et hurtigt overblik over patientens tilstand sammenlignet med hundreder af andre personer, hvoraf nogle har sygdommen og andre er raske".

Professor Gunhild Waldemar ved Københavns Universitet, Rigshospitalet og Nationalt Videnscenter for Demens har deltaget i projektet sammen med offentlige og private aktører fra henholdsvis Finland, Sverige, England, Italien og Danmark. Hun understreger vigtigheden af forskning i Alzheimers sygdom: "Præcis og tidlig diagnostik af sygdommen er vigtig. Redskabet giver en ny mulighed for at stille diagnoser ved at tilbyde objektiv information om patienten".

Projektet er støttet af EU's 7. rammeprogram under titlen " From patient data to personalized healthcare in Alzheimer's disease" (PredictAD).

For yderligere information om projektet, kontakt da: 

VTT Technical Research Centre of Finland
Jyrki Lötjönen, Principal Scientist

tel. +358 20 722 3378, jyrki.lotjonen@vtt.fi 

Nationalt Videnscenter for Demens
Gunhild Waldemar, professor

tel. +45 26302580, gunhild.waldemar@rh.regionh.dk