Fisk mindsker risiko for mental svækkelse

Det er velkendt fra befolkningsundersøgelser, at en kost med et højt indhold af fisk er statistisk forbundet med en nedsat risiko for at udvikle demens. Men årsagen til, at fisk tilsyneladende har en forbyggende effekt mod demens er uafklaret.

For nylig har en gruppe forskere fra bl.a. University of Pittsburgh fremlagt resultater, der tyder på, at fiskeholdig kost dels er forbundet med en bedre bevarelse af hjernens grå substans - og dels er forbundet med en betydeligt mindsket risiko for udvikling af kognitiv svækkelse over en femårig periode.

Undersøgelsen omfattede 260 kognitivt intakte personer fra en befolkningsundersøgelse vedrørende hjerte-kar sygdomme (the Cardiovascular Health Study), der havde udfyldt et spørgeskema vedrørende kostvaner. En undergruppe på 163 personer oplyste at spise fisk hver uge, heraf spiste flertallet fisk 1-4 gange ugentligt. Tykkelsen af den grå substans i deltagernes hjerner målt ved hjælp af MR-scanning med såkaldt voxelbaseret morfometri.

Ugentlig fiskespisning var positivt associeret med tykkelsen af den grå substans i flere områder af hjernen. En mere fyldig grå substans i hippocampus, orbitofrontal cortex samt bagerste del af gyrus cingulum var endvidere associeret med nedsat risiko for kognitiv svækkelse målt over en femårig periode.

Tilsyneladende havde den måde, som fisken blev tilberedt på, betydning for udfaldet. Der kunne påvises en sammenhæng mellem tykkelsen af grå substans, nedsat risiko for kognitiv svækkelse og ugentlig spisning af bagt eller grillet fisk - men ikke stegt fisk.

Da undersøgelsen endnu ikke er publiceret, er det vanskeligt at vurdere gyldigheden af de foreløbige resultater. Selvom forskerne i deres analyser har taget højde for en række faktorer, der er kendt for at kunne påvirke sammenhængen mellem kost, hjernens tilstand og kognitivt funktionsniveau, er det notorisk vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at kontrollere for alle relevante faktorer.

Fakta om undersøgelsen: sammenhængen mellem fiskespisning og tykkelsen af den grå substans sidenhen blev undersøgt ved hjælp af multipel regression med alder, køn, race, uddannelsesniveau, hvid substans læsioner, infarkter, liv-/hoftevidde ratio og fysisk aktivitetsniveau som ko-variate. Effekten af fiskespisning på hjernens struktur og risiko for kognitiv svækkelse blev derefter undersøgt i en logistisk regressionsmodel, hvori også alder, køn, race, uddannelsesniveau og APOE4-status indgik. Deltagernes kognitive funktionsniveau blev målt ved hjælp af kognitive tests.