Reviderede diagnosekriterier for frontotemporal demens

Et nyt forslag til internationale konsensuskriterier for adfærdsvarianten af frontotemporal demens udviser gode egenskaber med hensyn til diagnostisk klassifikation. De reviderede diagnosekriterier ser ud til at have en væsentlig bedre sensitivitet end kriterier formuleret i slutningen af 1990’erne.

Adfærdsvarianten af frontotemporal demens (behavioural variant of FTD; bvFTD) er et klinisk syndrom karakteriseret ved fremadskridende nedbrydning af personlighed, social adfærd og kognition. Da der ikke foreligger nogen definitive biomarkører, der kan bidrage til at stille diagnosen bvFTD, er denne helt afhængig af kvaliteten af de kliniske diagnostiske kriterier.

Indenfor de seneste 20 år er tre forskellige sæt diagnosekriterier for frontotemporal demens blevet lanceret: de oprindelige Lund-Manchester kriterier fra 1994, de såkaldte Neary-kriterier fra 1998, samt McKhann-kriterierne fra 2001. Internationalt har især Neary-kriterierne fra 1998 vundet stor udbredelse ved diagnosticering af frontotemporal demens. Undersøgelser fra de seneste 10 år tyder imidlertid på, at Neary-kriterierne ikke er tilstrækkeligt sensitive i de tidlige faser af bvFTD, hvor mulighederne for symptombehandling alt andet lige er størst.

Som følge heraf blev der i 2007 etableret et International Behavioural Variant FTD Criteria Consortium (FTDC) bestående af 46 eksperter i bvFTD fra Nord- og Sydamerika, Europa og Australien. Ekspertgruppen har formuleret et forslag til internationale konsensuskriterier for bvFTD. Forslaget lægger vægt på kriterier, der kan skelne bvFTD fra psykiatriske lidelser, Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. I forhold til tidligere diagnosekriterier er de ny, reviderede kriterier bl.a. karakteriseret ved:

• integration af resultater fra genetisk udredning og billeddiagnostik
• et diagnostisk hierarki (skelnen mellem mulig (possible), sandsynlig (probable) eller sikker (definite) bvFTD med frontotemporal lobar degeneration patologi - afhængigt at graden af diagnostisk sikkerhed).

De reviderede diagnosekriterier er blevet afprøvet på en stor gruppe afdøde patienter fra 16 forskellige brain banks, der opfyldte kriterier for frontotemporal lobar degeneration bekræftet ved autopsi samt en primær klinisk diagnose i form af enten bvFTD, Alzheimers sygdom, Lewy body demens eller vaskulær demens. Patienter med ledsagende histopatologiske tegn på Alzheimers sygdom, Lewy body demens eller vaskulær demens blev ekskluderet. Der var således grund til at antage, at alle inkluderede patienter havde bvFTD.

I den halvdel af patientgruppen, der via lodtrækning blev udvalgt til den aktuelle undersøgelse af diagnostisk klassifikation, var der 137 patienter med tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at både tidligere og ny diagnosekriterier for bvFTD kunne afprøves. Heraf opfyldte 86 % af patienterne de ny diagnosekriterier for mulig bvFTD og 76 % opfyldte kriterierne for sandsynlig bvFTD. Til sammenligning var der kun 53 %, der opfyldte de ældre Neary-kriterier for frontallapsvarianten af FTD.

Forskergruppen konkluderer således, at de ny, internationale konsensuskriterier for bvFTD har en væsentligt bedre sensitivitet end de ældre kriterier. Men der er behov for yderligere undersøgelser af de ny diagnosekriteriers specificitet og målepålidelighed (reliabilitet).