Hjerteoperationer knyttet til kognitiv svækkelse

Svækkelse af kognitive funktioner menes at udgøre en af de hyppigste komplikationer efter bypass-kirurgi i hjertet. De senere år har man i vidt omfang anvendt en mindre indgribende operation, hvor et kort metalrør – en såkaldt stent – indsættes i snævre områder af hjertets kranspulsårer. Men der savnes viden om, hvorvidt stentbehandling af kranspulsårerne er forbundet med risiko for efterfølgende kognitiv svækkelse.

En gruppe tyske neurologer, hjertekirurger og en neuropsykolog fra Justus Liebig Universitetet i Giessing har sammenlignet patienter, der har fået foretaget koronar bypass-kirurgi, med patienter efter stentbehandling. De scannede patienternes hjerner og foretog neuropsykologisk testning før og efter operationerne.

I gruppen af bypass-opererede sås tegn på en eller flere små blodpropper i hjernen (akutte iskæmiske mikrolæsioner) hos 7 ud af 39 patienter (18 %). I gruppen af stentbehandlede fandt man kun tegn på en enkelt hjerneblodprop hos en enkelt patient ud af 30 (3 %). Mekanismen er formentlig, at materiale fra blodkarrenes inderside kan rives løs under operationen og føres med blodet til hjernen, hvor det skaber problemer.

Tilsvarende sås tegn på forringet præstation på 7 ud af 10 af de anvendte neuropsykologiske tests i gruppen af bypass-opererede. I gruppen af stentbehandlede var præstationen kun forringet på 2 ud af 10 tests.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer den tyske forskergruppe, at stentbehandling er forbundet med en væsentligt lavere risiko for små hjerneblodpropper og kognitiv svækkelse efterfølgende. De finder dog ikke grundlag for helt at frikende stentbehandling for risiko for kognitive komplikationer.

Undersøgelsens resultater kommenteres af den amerikanske anæstesiolog, Mark Newman, der forsker i samme emne. Han vurderer, at de påviste hjernemæssige og kognitive komplikationer ikke nødvendigvis skyldes operationsprocedurerne. Alle de hjerteopererede patienter lider af åreforkalkning, og patienter, der får foretaget bypass-kirurgi er ofte hårdere ramt af åreforkalkning, end patienter, der stentbehandles. Så forskellen i antallet af hjerneblodpropper skyldes måske en forskel i sværhedsgraden af åreforkalkning.

Fakta om undersøgelsen:
Der var 47 patienter i bypass-gruppen og 37 stengruppen. MR-scanning blev foretaget op til en uge før operation og igen indenfor 3 dage efter operation. Neuropsykologisk undersøgelse blev foretaget 1-4 uger før operation og på ny 3 måneder efter operation. Der blev ikke taget stilling til, hvor mange af de opererede patienter, der eventuelt kunne klassificeres som kognitivt forringede. Forskellen mellem patienterne blev alene analyseret på gruppeniveau.