Nyt sporstof kan forbedre Alzheimerdiagnostik

Sporstoffer, der binder sig til beta-amyloid i hjernen, vil på længere sigt kunne spille en vigtig rolle i diagnosticering af Alzheimers sygdom.

Sporstofferne er synlige på PET-scanninger (Positron Emission Tomografi) og giver indblik i mængden og fordelingen af det sandsynligvis skadelige proteinstof, beta-amyloid. Scanningerne forventes ad åre at kunne bidrage til en tidligere og mere præcis diagnosticering af Alzheimer, hvilket kan få stor praktisk betydning, hvis det samtidig lykkes at udvikle mere effektive behandlingsmetoder mod sygdommen.

Pittsburgh compound B (PiB) med radioaktivt kulstof (C¹¹) har hidtil været det bedst undersøgte amyloid-sporstof, men på grund af en meget kort halveringstid - kun 20 minutter - er det mindre egnet til praktisk, klinisk anvendelse. Den korte halveringstid betyder, at sporstoffet skal fremstilles umiddelbart før og på samme sted, som scanningen skal foretages.

Forskere fra Hevesy-laboratoriet ved Risø DTU har siden 2005 samarbejdet med det multinationale firma GE Healthcare om udvikling og afprøvning af sporstoffet flutemetamol, der benytter en analog til PiB som bæremolekyle. Den radioaktive del af det ny sporstof er fluor (F¹⁸) med en halveringstid på knap 2 timer, hvilket gør det bedre egnet til klinisk praksis. Amyloidscanning foretages ca. 1 time efter indsprøjtning af sporstoffet, hvor bindingen til beta-amyloid i hjernebarken når et plateau i forhold til bindingen i lillehjernen, der anvendes som målereference. Ud over PiB og flutemetamol er yderligere to amyloid-sporstoffer - florbetapir og florbetaben - under afprøvning forskellige steder i verden.

De foreløbige erfaringer med flutemetamol har været positive. En belgisk undersøgelse fra 2010, der inkluderede 27 patienter med tidlig Alzheimers sygdom og 15 aldersmatchede raske personer, fandt at amyloidscanninger skelnede mellem de to grupper med en høj grad af sikkerhed (sensitivitet og specificitet var begge 93 %). Andre forsøg viser imidlertid, at beta-amyloid også ophobes i hjernen hos ældre, der ikke udviser symptomer på Alzheimers sygdom. Mange af disse vil med årene formentlig udvikle sygdommen, men man ved endnu ikke, om alle, som har en positiv scanning med sikkerhed vil udvikle den.  Scanningsmetoden forventes til gengæld at kunne skelne sikkert mellem Alzheimer og frontotemporal demens, hvor der ikke ses ophobing af amyloid. Endvidere vil man formentlig kunne bruge metoden til at afvise, at en patient har Alzheimers sygdom, hvis der ikke kan påvises amyloid i hjernen.

En logistisk begrænsning vedrørende anvendelsen af radioaktive sporstoffer hænger sammen med, at de fremstilles i en cyklotron, som er en ressourcekrævende proces. Under udviklingen og afprøvningen af sporstoffet er det hidtil blevet fremstillet på laboratoriet i Risø ved Roskilde og umiddelbart herefter transporteret til Rigshospitalet eller til Malmø, hvor de kliniske forsøg har fundet sted. Patienter fra bl.a. Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet har medvirket ved forsøgene. Risø DTU og GE Healthcare er imidlertid gået i gang med et nyt projekt, der sigter på at udvikle en mini-cyklotron, der måske kan komme så langt ned i pris, at den kan bruges på almindelige sygehuse. Men indtil videre er metoden forbeholdt forskning.