SkipNavigation

Tvivl om antidepressiv medicin til Alzheimerpatienter

16. august 2011af Kasper Jørgensen

En engelsk undersøgelse rejser alvorlig tvivl om virkningen af visse typer antidepressiv medicin til behandling af depression hos patienter med Alzheimers sygdom. En sammenligning af to af de mest anvendte medicintyper – sertralin og mirtazapin – med placebo viste ingen forskel på patienternes humør. Til gengæld var de patienter, der blev behandlet med antidepressiv medicin, mere generet af bivirkninger end placebogruppen. Undersøgelsen er publiceret i det ansete fagtidsskrift the Lancet.

depression

Undersøgelsen omfatter 326 patienter med Alzheimers sygdom og depression fra ni forskellige klinikker. Patienterne blev via lodtrækning fordelt til tre grupper. 107 deltagere blev behandlet med sertralin (også kendt som Zoloft), 108 fik mirtazapin (Remeron) og 111 fik inaktive tabletter (placebo). Sertralin hører til gruppen af selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI), mens mirtazapin, der er et såkaldt NaSSA-middel, virker ved at hæmme adrenerge receptorer.

Efter 3 måneders behandling sås en lille nedgang i den gennemsnitlige depressionsscore i alle tre grupper - men der var ingen forskel grupperne imellem. Placebogruppen oplevede med andre ord samme (beskedne) lindring i depressive symptomer, som de to medicingrupper. Efter yderligere et halvt års behandling sås en uændret depressionsscore i alle tre grupper- svarende til at den depressive tilstand hverken blev værre eller bedre i nogen af grupperne.

Med hensyn til bivirkninger klagede 43 % af deltagerne i sertralingruppen over gastrointestinale gener som f.eks. kvalme, mens 41 % af mirtazapingruppen var generet af døsighed og træthed. Til sammenligning mente kun 26 % af placebogruppen, at de havde bivirkninger.

En af forskerne bag undersøgelsen, professor Sube Banerjee, King's College London, sætter på baggrund af resultaterne spørgsmålstegn ved rutinemæssig udskrivelse af antidepressiv medicin til patienter med Alzheimers sygdom og depression. Han vurderer, at der er behov for en genovervejelse af gængs behandlingspraksis.

Undersøgelsesdesign: randomiseret, multicenter, dobbeltblind, placebokontrolleret afprøvning i to parallelle spor. Graden af depression blev vurderet ved hjælp af Cornell Scale for Depression in Dementia (CSDD). Et af inklusionskriterierne var en CSDD-score på mindst otte, svarende til som minimum let depression (varighed ≥4 uger). Det primære outcome-mål var en reduktion i CSDD-score efter 13 uger målt ved hjælp af en mixed lineær regressionsmodel justeret for baseline CSDD, tid og behandlingssted.