En ny matematisk model for effekten af begrænsning af risikoen for Alzheimers sygdom forudsiger, at forebyggelse af en række velkendte risikofaktorer kunne have vidtrækkende konsekvenser. Modellen forudsiger, at en reduktion på blot 10 % af risikofaktorer knyttet til livsstil potentielt ville forebygge mere end 1 million tilfælde af Alzheimers sygdom på globalt plan, mens en 25 procents reduktion af risikofaktorer ville forebygge over tre millioner sygdomstilfælde.
De risikofaktorer, der indgår i modellen er: mangel på motion,
depression, rygning, hypertension, fedme, lavt uddannelsesniveau og
diabetes. Samlet set menes disse syv risikofaktorer at være skyld i
op imod halvdelen af alle tilfælde af Alzheimers sygdom. En af de
to forskere bag forudsigelserne, professor Deborah Barnes fra
University of California, udtrykker i en pressemeddelelse
overraskelse over, at livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet og
rygning tilsyneladende bidrager mere til forekomsten af Alzheimers
sygdom end hjerte-karsygdomme. "Men det tyder på, at relativt enkle
ændringer i livsstil så som mere motion og rygeophør med tiden
ville kunne få en dramatisk effekt på antallet af
Alzheimertilfælde."
Modellen opererer med såkaldte population attributable
risks, der tager højde dels for styrken af sammenhængen mellem
de enkelte risikofaktorer og sygdommen og dels for
risikofaktorernes udbredelse. Det springende punkt er, at modellen
forudsætter en årsagssammenhæng mellem de nævnte risikofaktorer og
Alzheimers sygdom, hvilket ikke er endeligt bevist. Næste trin
bliver formentlig at gennemføre interventionsstudier i stor skala
for at afklare, om ændringer af pågældende risikofaktorer rent
faktisk nedbringer antallet af Alzheimertilfælde. Forudsigelserne
er beskrevet i en oversigtsartikel i det ansete fagtidsskrift
Lancet Neurology.
Forudsigelser baseret på danske nøgletal
Hvis det antages, at danskere har omtrent samme risikoprofil for
udvikling af Alzheimers sygdom som amerikanere, vil 10 procents
reduktion af risikofaktorer knyttet til livsstil teoretisk set
kunne nedbringe antallet af sygdomstilfælde i Danmark med godt
1.500 personer årligt. En 25 procents reduktion af risikofaktorer
kan tilsvarende antages at forebygge i omegnen af 4.000
sygdomstilfælde årligt.
Hvis det yderligere antages, at de gennemsnitlige direkte
omkostninger forbundet med demens i Danmark udgør knap 112.000 kr
per person - jf. World Alzheimer Report 2010 - ville der
være tale om potentielle besparelser på samfundsbudgettet i
størrelsesordenen 175-470 millioner kr årligt. Hertil kommer
indirekte udgifter, der kan estimeres til omkring 118-315 millioner
kr årligt.