Smertebehandling mindsker uro hos demente

Systematisk behandling med smertestillende medicin er forbundet med reduktion af aggressiv og urolig adfærd hos demente, der bor i plejebolig. En gruppe norske forskere har foretaget en undersøgelse, hvor patienter med demens i moderat til svær grad modtog individuelt tilpasset behandling med ekstra smertestillende medicin som supplement til deres sædvanlige behandling med psykofarmaka, medicin mod demens og smertestillende medicin. Efter 8 ugers behandling sås et signifikant fald i uro (agitation) og i den generelle tyngde af neuropsykiatriske symptomer.

Patienter, der ikke i forvejen fik smertestillende medicin, eller som allerede var i behandling med paracetamol i små mængder, blev behandlet med paracetamol i højere dosis (max. 3 g i døgnet). Dette var gældende for godt to tredjedele af patienterne i interventionsgruppen.

Patienter, der i forvejen fik buprenorphin (en partiel opioidagnoist) i små mængder, eller som ikke var i stand til at synke tabletter, blev skiftet over til behandling med depotplaster (max. 10 μg/time). En mindre gruppe patienter med nervesmerter blev sat i behandling med pregabalin (oprindeligt et antiepileptisk middel). Endelig var der nogle få patienter, der i forvejen fik paracetamol i fuld dosis, eller som blev behandlet med morfin i lav dosis. Disse patienter skiftede til behandling med morfin i højere dosis (max. 20 mg i døgnet).

Baggrunden for undersøgelsen er en antagelse om, at mange personer med demens er generet af smerter, som de kan have svært ved at give udtryk for på almindelig vis. I stedet reagerer nogle demente med urolig og aggressiv adfærd, hvilket ofte fører til behandling med antipsykotisk medicin, der kan virke sløvende og være behæftet med andre bivirkninger. 

Forskergruppen vurderer, at der er behov for større opmærksomhed på smerter, når man har at gøre med demente på plejehjem. F.eks. bør personalet på plejeboliger oplæres i brug af standardiserede værktøjer til smerteobservation og vurdering. 

Fakta om undersøgelsen: lodtrækningsbaseret (randomiseret) afprøvning af smertebehandling i to parallelle grupper. Der var 175 patienter i interventionsgruppen, der fik ekstra smertebehandling, og 177 i kontrolgruppen. Otte ugers behandling med opfølgning efter yderligere 4 uger. Primære outcome-mål var agitation målt v.h.a. Cohen-Mansfield Agitation Inventory. Sekundære outcome-mål var aggression (målt v.h.a. Neuropsychiatric Inventory, plejehjemsudgave), smerte, ADL samt kognition (målt v.h.a. MMSE). En placebogruppe indgik ikke i undersøgelsen.