En aktuel gennemgang af sikkerheden ved forsøg med immunterapi mod Alzheimers sygdom tyder på, at forsøgsmedicinen tolereres godt af de fleste patienter og at bivirkningerne for det meste er lette. Dog fik en tredjedel af forsøgsdeltagerne påvist forandringer i hjernen ved scanning, hvilket opfattes som en alvorlig bivirkning. Endvidere sås, at risikoen for hævelse af hjernevæv (ødemudvikling) vokser i takt med dosis af forsøgsmedicinen og antallet af apolipoprotein E e4-alleler hos den enkelte deltager.
Bapineuzumab, der er et monoklonalt antistof, har de
senere år været under afprøvning som "passiv vaccine" beregnet på
at nedsætte mængden af beta-amyloid i hjernen. Forsøgsbehandlingen
har tidligere givet anledning til bekymringer vedrørende
bivirkninger, idet enkelte patienter udviklede væskeophobning
(såkaldt vasogent ødem) i hjernen. Symptomer på vasogent ødem
omfatter bl.a. hovedpine, koordinationsbesvær, kraftnedsættelse,
desorientering, hukommelsesbesvær og hallucinationer. På
Alzheimer's Association International Conference (AAIC) i
juli 2011i Paris fremlagde to forskergrupper de seneste resultater
vedrørende helbredsmæssig sikkerhed ved behandling med
bapineuzumab.
En forskergruppe omkring Stephen Salloway fra Butler Hospital og
Brown University i Providence, Rhode Island, har set på sikkerheden
på langt sigt ved behandling med bapineuzumab af knap 200 deltagere
fra to undersøgelser: 158 deltagere fra et 78-ugers studie af
patienter med let til moderat Alzheimers sygdom og 36 fra et
studie, hvor bapineuzumab blev givet subkutant (ved injektion) med
13 ugers mellemrum.
91 % af deltagerne rapporterede bivirkninger. Ca. en fjerdel af
deltagerne havde bivirkninger, der var sikkert eller muligt
relateret til bapineuzumab. Flertallet af bivirkningerne var lette
eller moderate. Godt en tredjedel af deltagerne rapporterede
alvorlige bivirkninger, hvoraf såkaldte amyloid-relaterede
imaging anormaliteter med ødem (ARIA-E) udgjorde den
hyppigste bivirkning (6,2 %). Risikoen for at udvikle denne type
bivirkninger aftog imidlertid over tid med antallet af injektioner
med bapineuzumab.
En anden forskergruppe omkring Reisa Sperling fra Harvard
Medical School i Boston har set på forekomsten af
amyloid-relaterede imaging anormaliteter med ødem i mere
end 2.000 MR-scanninger fra 262 patienter med Alzheimers sygdom i
behandling med bapineuzumab. ARIA-E blev påvist hos 36 patienter,
hvoraf otte også udviste kliniske symptomer. Forekomsten af ARIA-E
øgedes i takt med bapineuzumabdosis og antallet af apolipoprotein E
e4-alleler.
Forskerne overvejer nu, om hævelse af hjernevæv kan være
relateret til ophobing og udrensning af beta-amyloid fra hjernens
blodkar, eller om fænomenet optræder spontant hos patienter med
Alzheimers sygdom uanset behandling.