Et nyt begrebsapparat for Alzheimers sygdom

På baggrund af de senere års udvikling indenfor mulighederne for diagnosticering af Alzheimers sygdom foreslår en international ekspertgruppe en revision af definitionen af sygdommen. Ekspertgruppen, opstiller et nyt begrebsapparat for Alzheimers sygdom baseret på en skelnen mellem forskellige undertyper af sygdommen og beslægtede tilstande. Revisionsarbejdet er publiceret i det ansete fagtidsskrift Lancet Neurology.

Tilstedeværelsen af demens har hidtil udgjort et af de centrale kriterier for diagnosen Alzheimers sygdom. Med anvendelsen af moderne biomarkører er det imidlertid muligt med ret høj sikkerhed, at påvise Alzheimers sygdom allerede før patienten er så syg, at kriterierne for demens er opfyldt. Som konsekvens heraf foreslår ekspertgruppen, at diagnosen stilles væsentligt tidligere i sygdomsforløbet.

En patient med svækket episodisk hukommelse uden demens, der samtidig har en eller flere positive biomarkører for Alzheimers sygdom (rygmarvsvæske-, PET-markører og/eller atrofi af mediale temporallap påvist ved MR), ville i dag få diagnosen mild cognitive impairment (MCI). Men på grund af den høje sandsynlighed for at tilstanden reelt er Alzheimers sygdom i tidlig fase, der med tiden udvikler sig til Alzheimer demens, foreslår ekspertgruppen at den diagnosticeres som prodromal Alzheimers sygdom, hvilket kan oversættes ved forvarsel om eller forstadie til Alzheimer. Tilstanden opfattes med andre ord som et før-demens stadie af Alzheimers sygdom.

Som eksempel henviser arbejdsgruppen til gældende praksis vedrørende diagnosticering af Parkinsons sygdom, hvor diagnosen typisk stilles, når tidlige, karakteristiske motoriske symptomer viser sig. Diagnosen venter ikke, til patienten er invalideret af svær parkinsonisme.

På et endnu tidligere trin i sygdomsforløbet finder man personer uden nogen form for kliniske symptomer - det vil sige uden hukommelsesbesvær eller andre kognitive vanskeligheder - men med en eller flere positive biomarkører for Alzheimer. På grund af risikoen for at disse personer senere vil udvikle Alzheimer, foreslår ekspertgruppen, at deres tilstand placeres under kategorien præklinisk Alzheimers sygdom. Præklinisk Alzheimer foreslås som en fællesbetegnelse for både asymptomatiske personer med øget risiko for Alzheimer (afspejlet i positive biomarkører) og præsymptomatiske personer, der har en af de kendte, sjældne monogene mutationer for Alzheimers sygdom, men som endnu ikke har udviklet sygdomssymptomer. Sidstnævnte gruppe vil uundgåeligt udvikle Alzheimer, hvis de lever længe nok.

Betegnelsen mild cognitive impairment (MCI) foreslås reserveret til personer, der udviser kognitiv svækkelse uden demens, men som ikke opfylder kriterierne for prodromal Alzheimers sygdom. Det kan f.eks. være når biomarkører for Alzheimer ikke er positive, når resultaterne er usikre eller når de relevante undersøgelser endnu ikke er foretaget.

Som led i revisionsarbejdet opstiller ekspertgruppen endvidere operationelle kriterier for begreberne typisk Alzheimers sygdom, atypisk Alzheimers sygdom, demens ved Alzheimers sygdom og mixed Alzheimer sygdom - jf oversigten i skemaform. Kategorien atypisk Alzheimers sygdom omfatter ikke-amnestiske, fokale kortikale syndromer som primær progredierende ikke-flydende afasi, logopenic afasi, posterior kortikal atrofi eller den frontale variant af Alzheimer. Da disse syndromer som bekendt også kan skyldes andre neuropatologiske processer end Alzheimers sygdom, bør betegnelsen atypisk Alzheimer kun anvendes, hvis syndromet ledsages af positive markører for sygdommen.