Til forsiden

Antipsykotisk behandling forbundet med øget dødelighed hos demente

14. april 2011 af Kasper Jørgensen

Demente, der behandles med antipsykotisk medicin, har en to til fem gange højere dødelighed end demente, der ikke modtager en tilsvarende behandling.
antipsykotika

Den forhøjede dødsrisiko hænger sammen med, hvilken type antipsykotisk behandling, man vælger. Således er behandling med typiske (ældre) antipsykotika er forbundet med omkring 50 % højere dødelighed end behandling med atypiske (nyere) antipsykotika.

Resultaterne stammer fra en italiensk undersøgelse, hvor registerdata fra knap 4.400 personer med demens blev analyseret. Årsagerne til den øgede dødelighed ved antipsykotisk eller neuroleptisk behandling kendes ikke med sikkerhed, men en del af forklaringen ligger formentlig i, at de sygdomstilstande, der er baggrund for at man igangsætter antipsykotisk behandling, i sig selv øger risikoen for dødsfald. Det er tilstande præget af voldsom uro, delir og psykose. Men også den antipsykotiske medicin kan have problematiske bivirkninger. Behandling med typiske antipsykotika kan være forbundet med øget forekomst af hjerterytmeforstyrrelser og hjertestop hos plejehjemsbeboere. Tilsvarende er der beskrevet øget risiko for blodpropper hos ældre ved behandling med atypiske antipsykotika.

Resultaterne understreger, at ikke-farmakologiske behandlingsmetoder bør være førstevalg ved behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos demente. Som udgangspunktet må man forsøge at afdække årsagen til symptomer eller adfærdsforstyrrelser og på baggrund heraf tilpasse eller ændre plejepraksis eller miljø. Hvis antipsykotisk behandling viser sig uundgåelig, må man være opmærksom på, at der tilsyneladende er forskel i dødeligheden ved brug af de to forskellige typer antipsykotika.

Fakta om undersøgelsen:
Registerstudie baseret på data fra 4.369 personer i alderen 60 år og opefter, der var i behandling med medicin mod demens (acetylkolinesterasehæmmere). Alle var bosiddende i Milanoområdet. I løbet af en godt 6-årig observationsperiode blev 156 af deltagerne også sat i behandling med et typisk antipsykotikum (f.eks. haloperidol eller klorpromazin) mens 806 blev sat i behandling med et atypisk antipsykotikum (f.eks. olanzapin, risperidon eller quetiapin). Dødsrisikoen blev analyseret ved hjælp af bl.a. Kaplan-Meier overlevelseestimater.