Ophobning af for meget væske i hjernen – normaltrykshydrocephalus – ledsages ofte af symptomer som kognitiv svækkelse, gangbesvær og problemer med at holde på vandet. Normaltrykshydrocephalus (NPH) kan behandles med en operation, der fremmer hjernens væskeafløb – en såkaldt shuntoperation. En svensk undersøgelse dokumenterer, at operationen har god effekt både på gangbesvær (28-30 % bedring) og på kognitiv svækkelse (18-23 % bedring).
Resultaterne kommer ikke som nogen stor overraskelse for hverken
neurokirurger eller patienter, idet operationen har været anvendt i
årevis med erfaringsmæssigt god virkning. Alligevel er der et par
bemærkelsesværdige aspekter ved den svenske undersøgelse.
Det er angiveligt den første lodtrækningsbaserede,
dobbelt-blinde, kontrollerede undersøgelse af effekten af
shuntoperation mod NPH. Forsøg med kirurgiske
placeboindgreb er forbundet med etiske problemer, og
derfor sjældne, men de svenske forskere fandt en måde at omgå
problemerne på. Patienterne blev tilfældigt fordelt til to grupper,
hvoraf den ene gruppe fra starten fik en indopereret en fungerende
shunt, mens den anden gruppe måtte nøjes med en lukket, inaktiv
shunt. Først tre måneder senere blev de inaktive shunts åbnet, så
væskeafløbet blev normaliseret. Patienterne med aktive shunts
udviste motorisk og kognitiv bedring straks efter operationen,
hvorimod patienterne med de inaktive først udviste bedring, da
deres shunts blev åbnet.
Et andet interessant aspekt ved undersøgelsen er, at de
patienter, der blev opereret, ikke opfyldte de sædvanlige kriterier
for operation. Dels levede patienterne ikke op til et krav om, at
der skal kunne påvises forstyrrelser i hjernens væskedynamiske
forhold, og dels havde de udtalte forandringer i hjernens hvide
substans (subcortikal arteriosclerotisk encephalopati
eller Binswangers sygdom). Der var med andre ord tale om
patienter med 'tvivlsom' NPH, som normalt ikke tilbydes nogen
behandling. En af de svenske forskere bag undersøgelsen, Magnus
Tisell, vurderer, at resultaterne viser, at en større andel af
patienter med tegn på NPH bør tilbydes operation.
Fakta om undersøgelsen
14 konsekutive NPH-patienter ved Sahlgrenska
Universitetssjukhuset blev randomiseret, så halvdelen fik en
aktiv ventrikuloperitoneal shunt (en tynd slange fra den ene
lateralventrikel til bughulen), og de andre 7 fik en shunt, der var
midlertidigt aflukket med en clips. Undersøgelse af motorisk og
kognitiv funktion blev foretaget før operation samt tre og seks
måneder efter operation. Der blev anvendt 7 neuropsykologiske tests
og 6 standardiserede tests af gangfunktion. En sikker metode til at
måle urininkontinens foreligger ikke.