Forebyggelsesprogrammer mod demens

Tidlig opsporing og behandling af depression og diabetes samt mere frugt og grønt i kosten rummer et væsentligt potentiale til forebyggelse af demens. Det konkluderer en gruppe engelske og franske forskere på baggrund af en fremadrettet undersøgelse, hvor mere end 1.400 ældre fra Sydfrankrig blev fulgt i syv år.

Tidlig opsporing og behandling af depression og diabetes samt mere frugt og grønt i kosten rummer et væsentligt potentiale til forebyggelse af demens. Det konkluderer en gruppe engelske og franske forskere på baggrund af en fremadrettet undersøgelse, hvor mere end 1.400 ældre fra sydfrankrig blev fulgt i syv år.

Forskerne fandt en række risikofaktorer for udvikling af demens omtrent svarende til, hvad man har fundet i tidligere undersøgelser. Ud over depression, diabetes og et lavt indtag af frugt og grønt var risikofaktorerne en særlig genotype (ApoE g4 allelen), dårlig begavelse, lavt uddannelsesniveau, åreforkalkning af hjertet (iskæmisk hjertesygdom), tidligere hovedtraume, tidligere bedøvelse samt et lavt forbrug af kaffe.

Ved at indsætte de nævnte risikofaktorer i en statistisk model kunne forskerne identificere de elementer, der havde den stærkeste selvstændige indflydelse på risikoen for at udvikle let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment; MCI) eller demens. Endvidere gav modellen et skøn over, hvor meget risikoen for demens ville falde, hvis man var i stand til helt at fjerne enkelte risikofaktorer.

Hvis man helt kunne undgå depression ville risikoen for MCI og demens falde med ca. 10% over en 7-årig periode. Spisning af frugt og grønt mere end to gange dagligt ville reducere risikoen med ca. 6,5 % og undgåelse af diabetes ville mindske risikoen med knap 5% i samme periode. Til sammenligning ville en teoretisk eliminering af ApoE g4 genotypen (hvilket ikke er muligt) reducere demensrisikoen med ca. 7%

På baggrund af resultaterne anbefaler forskergruppen, at sundhedsvæsnet bør satse stærkere på at opspore og behandle tidlige tegn på diabetes, da det på længere sigt måske kan medvirke til at mindske forekomsten af demens. Man kunne f.eks. screene for glukoseintolerans og insulinresistens, der udgør tidlige symptomer på udvikling af diabetes.

Med hensyn til depression er det uvist, om det bør opfattes som en risikofaktor eller et tidligt forvarsel om demens. Men hvis der er tale om en risikofaktor, ville tidlig opsporing og behandling af depression være relevant. I den mere spekulative afdeling anfører forskergruppen, at en almen øgning af befolkningens sproglige begavelsesniveau måske også kunne mindske risikoen for demensudvikling. Det er dog uklart, hvordan dette i praksis skulle være muligt.

Fakta om undersøgelsen

The Esprit Study er en prospektiv 7-årig neuropsykiatrisk kohortundersøgelse af 1.433 personer fra Montpellier i sydfrankrig. Alder 65+ år; gennemsnit 72,5 år ved start. Deltagerne blev vurderet af en neurolog med et standardiseret interview, der omfattede kognitiv testning, ved baseline samt efter 2, 4 og 7 år. Begavelse blev vurderet ved hjælp af en læsetest (revideret National Adult Reading Test). Den statistiske analyse mundede ud i en multivariat Cox model med beregning af hazard ratios og 'population attributable fractions' for 7-års incidensen af MCI eller demens.