Pasning og pleje af en dement ægtefælle udgør ofte en alvorlig psykisk belastning for de pårørende. Nye forskningsresultater viser en tydelig sammenhæng mellem at leve med en dement ægtefælle og risikoen for selv at udvikle demens.
Undersøgelsen er en udløber af det såkaldte Cache County studie
i Utah vedrørende hukommelse, helbred og aldring, hvor man siden
1995 har fulgt mere end 5.000 ældre. I den aktuelle undersøgelse
fulgte man 1.221 ældre ægtepar (svarende til 2.442 personer) i op
til 12 år. Deltagerne var uden demens ved undersøgelsens start, men
i løbet af undersøgelsesperioden udviklede 255 personer demens. I
en analyse af riskofaktorerne fandt man som ventet, at høj alder og
APOE genotype (e4 allelen), var forbundet med en øget risiko for
demensudvikling. Men også selve det, at den ene ægtefælle udviklede
demens, øgede tilsyneladende risikoen for demens hos den anden,
hidtil raske ægtefælle.
I gruppen af personer, der havde en rask ægtefælle gennem hele
undersøgelsen, udviklede 10% demens. Men i gruppen, hvis ægtefælle
udviklede demens i løbet af undersøgelsen, var der 14,8%, der også
selv udviklede demens - svarende til en øget risiko på knap 50%.
Risikoen var lidt højere for mænd, der var gift med en dement
hustru, end for kvinder, der var gift med en dement mand.
Også varigheden af samlivet med en dement ægtefælle fungerede
tilsyneladende som en selvstændig risikofaktor. Hvis forskerne
indregnede den tid, som ægtefællerne levede sammen med deres
demente ægtefælle, i deres statistiske model, øgedes risikoen
dramatisk til ikke mindre end 600% (d.v.s seks gange forøget
risiko). Denne høje risiko var til stede selv efter statistisk
justering for relevante baggrundsvariable (alder, køn, uddannelse,
socio-økonomisk status og APOE genotype), der kunne tænkes at have
indflydelse på risikoen for demensudvikling.
Undersøgelsen udmærker sig ved at være demografisk repræsentativ
for den region, hvor den er foretaget, opfølgningsperioden var lang
og den foretagne udredning for demens var grundig. En mulig svaghed
ved undersøgelsen er, at den ikke giver nogen oplysninger
vedrørende de konkrete betingelserne for omsorgsgivere - f.eks. i
form af deres tidsforbrug ved pleje, varigheden af plejeforløbet,
omsorgsgiverbelastning eller -helbredsproblemer.
Undersøgelsen giver således ikke nogen specifik forklaring på
den øgede demensrisiko hos ægtefæller til demente, men forskerne
anfører, at pleje og pasning af en dement ægtefælle medfører en
kronisk psykosocial belastning. Tidligere forskning har vist, at
ægtefæller til demente har en højere forekomst af depression, flere
somatiske sygdomme, højere dødelighed og et dårligere kognitivt
funktionsniveau end ægtefæller til ikke-demente ældre. Som
alternativ forklaring peger forskerne bl.a. på, at ægtefæller til
en vis grad har fælles vaner vedrørende kost, rygning,
alkoholforbrug og andre faktorer, der kan have indflydelse på
risikoen for udvikling af demens.