Fra omkring 2013 bliver demensbegrebet måske fjernet som fællesbetegnelse fra det amerikanske diagnosesystem, The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, i forbindelse med at den nuværende version DSM-IV TR erstattes med DSM-V.
En arbejdsgruppe under The American Psychiatric Association
(APA) foreslår, at begrebet demens erstattes med betegnelserne
Major Neurocognitive Disorder og Minor Neurocognitive Disorder,
hvilket kan oversættes ved noget i retning af henholdsvis 'svær' og
'let neurokognitiv sygdom'. Betegnelsen Major Neurocognitive
Disorder forventes i vidt omfang at erstatte betegnelsen demens,
mens Minor Neurocognitive Disorder bl.a. forventes at erstatte det
nuværende begreb Mild Cognitive Impairment (MCI) samt beskrive en
række tilstande med lettere kognitive svigt som følge af f.eks.
hovedtraume eller medicin- og alkoholmisbrug.
Demens som fællesbetegnelse har længe været under pres som følge
af de seneste årtiers udvikling indenfor demensdiagnostik. Bedre
teknikker til hjernescanning, analyse af biomarkører i
rygmarvsvæsken, neurogenetiske og neuropsykologiske
udredningsmetoder medfører, at man bliver gradvis bedre til at
stille specifikke (ætiologiske) diagnoser. En voksende andel af
patienterne får diagnosticeret den specifikke sygdom (f.eks.
Alzheimers sygdom, vaskulær demens, frontotemporal demens), der er
årsagen til deres kognitive forringelse - frem for at måtte nøjes
med en uspecifik demensdiagnose.
Den amerikanske arbejdsgruppe foreslår bl.a. følgende:
- Både Major og Minor Neurocognitive Disorder er karakteriseret
ved forringelse i ét eller flere kognitive domæner. Forringelsen
skal ikke nødvendigvis optræde indenfor hukommelsesområdet - om end
det er det hyppigste - men kan i stedet forekomme indenfor andre
kognitive domæner som f.eks. kompleks opmærksomhed, sproglige eller
visuelt-rumlige færdigheder. Dette er væsentligt anderledes end den
nuværende definition af demens, der forudsætter forringelse i
mindst to kognitive domæner, hvoraf det ene altid skal være
hukommelse. I forhold til den aktuelt mest udbredte definition af
MCI-begrebet, amnestisk MCI, er der også tale om en fornyelse, idet
den kognitive forringelse som sagt ikke behøver at være
ensbetydende med svækkelse af hukommelsen.
- Der lægges vægt på, at begge former for neurokognitivt svigt
skal udgøre en forringelse i forhold til det tidligere
funktionsniveau, hvilket både skal baseres på oplysninger fra
patienten selv eller en person, der kender vedkommende godt og på
en objektiv 'måling' eller testning af kognitive funktioner.
- Skelnen mellem Major og Minor Neurocognitive Disorder foretages
ud fra både praktiske og - i det omfang det er muligt -
psykometriske kriterier. Med hensyn til praktiske kriterier
defineres Minor Neurocognitive Disorder ved at de kognitive
forstyrrelser ikke er tilstrækkeligt svære til at påvirke
pågældendes ADL-funktioner og evne til at klare sig på egen hånd,
om end det kan være nødvendigt at gøre sig mere umage eller at
anvende kompenserende strategier. Derimod vil Major Neurocognitive
Disorder være ledsaget af så udtalte kognitive forstyrrelser, at
det påvirker ADL-funktioner og selvhjulpenhed.
- Med hensyn til psykometriske kriterier foreslås en let
forringelse defineret ved, at pågældende patient på en given
kognitiv test klarer sig svarende til 1-2 standardafvigelser under
normen (eller mellem 2,5- og 16-percentilen), mens en svær
forringelse kommer ned under 2 standardafvigelser fra normen (eller
under 2,5-percentilen).
Begreberne Major og Minor Neurocognitive Disorder virker bedre
operationaliseret end de nuværende begreber demens og MCI og
skønnes i højere grad at afspejle den virkelighed, man møder i
klinisk praksis. Dog kan det i dansk sammenhæng blive et problem at
leve op til den øgede vægt på psykometriske kriterier ved skelnen
mellem Major og Minor Neurocognitive Disorder.
Selvom der også her i landet er tradition for at anvende
kognitive screeningstests som f.eks. MMSE ved demensudredning,
foreligger der ikke egentlige danske normer til disse, forstået som
data baseret på testning af et bredt, demografisk repræsentativt
udsnit af befolkningen. Den amerikanske arbejdsgruppe anfører, at
der ved anvendelse af en given kognitiv test skal foretages en
individuel justering for relevante demografiske baggrundsvariable
(f.eks. alder, køn, uddannelse, m.v.), hvilket er en usikker affære
ud fra de foreliggende danske referencedata.
Som alternativ foreligger der en række neuropsykologiske tests
med danske normer, hvor korrektion for baggrundsvariable til en vis
grad er mulig, men som følge af begrænset kapacitet udgør
neuropsykologisk testning ikke nogen diagnostisk
rutineundersøgelse.
Læs mere om Major Neurocognitive Disorder på APA's
hjemmeside