Personer med demens bør afstå fra at køre bil på grund af risikoen for at skade både sig selv og andre. Men da demens ofte udvikles langsomt og snigende og forudgås af en fase med kun lettere kognitiv svækkelse, kan det være vanskeligt at vurdere hvor tidligt i sygdomsforløbet, bilkørsel må opgives.
Det amerikanske Academy of Neurology (AAN) nedsatte for et par
år siden en arbejdsgruppe, der har foretaget en systematisk
gennemgang af den foreliggende forskning med særligt henblik på at
afklare, hvilken grad af evidens, der knytter sig til forskellige
metoder til at forudsige trafiksikkerhed hos ældre bilister med
(især lettere grader af) demens. Resultatet af gennemgangen er
offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift
Neurology.
Forskningen tyder på, at den sikreste metode til at identificere
hvilke ældre bilister, der udgør en fare i trafikken på grund af
demens, er at foretage en bred klinisk vurdering af pågældendes
kognitive og praktiske funktionsevne ved hjælp af Clinical Dementia
Rating (CDR). CDR er et globalt klinisk vurderingsinstrument
beregnet på stadieinddeling af demens, der er baseret på relativt
detaljerede interviews med henholdsvis patienten og en person, der
kender patienten godt. Det tager ca. én til halvanden time per
patient. Resultaterne vedrørende CDR er delvist modstridende, men
peger i retning af, at en CDR-rating på 1 ('let demens') eller
derover er forbundet med en væsentlig øget risiko for usikker
kørsel.
Knap så sikre, men formentlig også mindre tidskrævende metoder,
er at indhente en nær pårørendes vurdering af bilistens
trafiksikkerhed, at undersøge om han/hun har været involveret i
færdselsuheld indenfor de seneste 5 år, om vedkommende har fået en
bøde for en trafikforseelse indenfor de seneste 2-3 år eller om
bilisten selv har begrænset sin kørsel væsentligt. Også en lav
MMSE-score (24 eller derunder) og tilstedeværelsen af aggressive
eller impulsive personlighedstræk var i nogen grad brugbare
indikatorer på nedsat trafiksikkerhed.
Derimod fandt man ingen evidens for, at den ældre bilists egen
vurdering af sin trafiksikkerhed skulle være anvendelig. Det var
heller ikke tilstrækkeligt at spørge, om vedkommende undgik kørsel
i mørke, regn, myldretid og lignende.
En neuropsykologisk testning kan bidrage til en afklaring af, om
bilisten er dement samt graden af en eventuel demens. Men hvis
disse oplysninger allerede foreligger, er det uklart om testning
kan bidrage yderligere til vurdering af trafiksikkerhed.
Arbejdsgruppens anbefalinger er baseret på en gennemgang af ca.
500 videnskabelige undersøgelser udvalgt blandt ca. 6.000 studier
fra perioden 1970-2006.
Læs mere om
Clinical Dementia Rating