En stort anlagt undersøgelse af computertræning af kognitive funktioner viser ingen tegn på, at træning hjælper på det almene kognitive funktionsniveau. Deltagerne blev ganske vist dygtigere til at løse netop den type opgaver, som de øvede sig på – men effekten lod sig ikke overføre til andre typer opgaver.
Undersøgelsen, der går under navnet 'Brain Test Britain' blev
sat i gang via et populærvidenskabeligt TV-program på BBC,
hvor man søgte deltagere, der var villige til at lave kognitiv
træning i mindst 10 minutter ad gangen, tre gange om ugen i seks
uger. Deltagerne blev via lodtrækning fordelt til tre
forsøgsgrupper, der trænede via opgaver på en hjemmeside:
- Den ene gruppe trænede planlægning, problemløsning, analyse og
begrebsdannelse. For at løse opgaverne, var det nødvendigt at
udvikle mentale strategier. Jo flere opgaver, man løste, jo sværere
blev de.
- Den anden gruppe trænede korttidshukommelse, opmærksomhed,
matematik og visuel analyse. Opgaverne svarede til dem, der typisk
indgår i kommercielle kognitive træningsprogammer. Også disse
opgaver blev sværere, jo flere man løste.
- Den tredje gruppe var en kontrolgruppe, der ikke udførte
specifik kognitiv træning, men brugte omtrent samme tid på at søge
informationer via internettet.
Alle deltagere blev - ligeledes via internettet - testet før og
efter træningsforløbet med et standardiseret testbatteri, der målte
problemløsning, korttidshukommelse, episodisk hukommelse og
arbejdshukommelse.
I alt 11.430 personer i alderen 18-60 år gennemførte hele
undersøgelsesprogrammet. Resultatet var, at deltagerne i de to
træningsgrupper blev markant bedre til de opgaver, som de trænede
med - men forbedringen smittede slet ikke af på testresultaterne.
Både træningsgrupperne og kontrolgruppen klarede sig en anelse
bedre på testningen efter træningsprogrammet, men der var tale om
en uspecifik og ganske lille øvelseseffekt (retest-effekt), der
ikke havde noget med det kognitive træningsprogram at gøre. Selv på
tests, der er beregnet på at måle netop de færdigheder, som den
kognitive træning fokuserede på, sås stort set ingen
overførselseffekt. Eksempelvis forbedrede træningsgruppe 2 deres
evne til at huske talrækker med blot 3 % af et tal efter seks ugers
træning. Det ville svare til, at de skulle træne i knap fire år for
at øge deres spændvidde med blot et enkelt tal.
De to forskere, Adrian Owen og Clive Ballard, bag undersøgelsen
skriver: "Det centrale spørgsmål er ikke, hvorvidt præstationen på
kognitive tests kan forbedres ved hjælp af træning, men snarere om
virkningen kan overføres til andre ikke-trænede opgaver eller
medføre en generel forbedring af det kognitive funktionsniveau."
Resultaterne viser ingen tegn på, at effekten af hjernetræning kan
generaliseres til hverdagen.
Undersøgelsen, der er den hidtil største af sin art, opfylder de
videnskabelige krav til en 'klinisk afprøvning' og er
offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift Nature.
Prøv BBC's kognitive træning
Test dine kognitive funktioner
Owen AM, Hampshire A, Grahn JA, et al. Putting brain training to
the test. Nature April 2010 (online ahead of print)