Risiko for demens fortsætter med at stige efter 90-års alderen

Jo ældre, du bliver, jo højere risiko er der for at udvikle en demenssygdom, fastslår internationale forskere, der har fulgt de 90+årige.

Et øget antal af ældre danskere lægger pres på sundhedssystemet, der i fremtiden skal håndtere flere patienter med neurodegenerative hjernesygdomme.

Vi har tidligere her på hjemmesiden omtalt foreløbige resultater fra det såkaldte 90+ Study, hvor en forskergruppe fra University of California fulgte en gruppe på 330 personer fra 90-års alderen og opefter med henblik på, at undersøge om den markante øgning af risikoen for at udvikle demens, der ses i aldersgruppen fra 65 til 90 år, også gør sig gældende efter 90-års alderen (Se også: Hvor hyppig er demens hos de ældste?). Undersøgelsen er nu blevet publiceret i Annals of Neurology.

Forskerne kunne bekræfte, at risikoen for at udvikle demens fortsatte med at stige i samme takt hos de 90+ årige omtrent svarende til en fordobling af risikoen for hvert 5½ leveår. Ud af de 330 ældre, som man fulgte i perioden 2003-2007, udviklede 140 personer demens. Heraf fik ca. 60% Alzheimers sygdom, ca. 22% fik vaskulær demens, 9% udviklede en blanding af de to demensformer og i 9% af tilfældene kunne demenstypen ikke fastslås.

Undersøgelsen er med til at bekræfte, at det danske sundhedsvæsen vil komme under pres på grund af den forventede relative vækst i antallet af ældre. Ifølge beregninger fra Nationalt Videnscenter for Demens i 2009 menes ca. 15.000 danskere over 90 år at være ramt af demens. En fremskrivning af prognoserne for demensudviklingen i Danmark viser, at det må forventes, at mere end 100.000 danskere i 2020 og mere end 175.000 danskere i 2040 vil lide af demens.

The 90+ Study viser, at man desværre ikke kan vide sig sikker på at undgå demens, blot fordi man har nået 90-års alderen, siger professor, dr.med. Gunhild Waldemar, der også er leder af Nationalt Videnscenter for Demens. Tallene bekræfter, at især de allerældste er i risikogruppen.. "Men der er andre faktorer end alder, der bidrager til risikoen for udvikling af demens. Det drejer sig f.eks. om for højt blodtryk, højt kolesteroltal, hjerte-karsygdomme, manglende motion, og rygning".

Gunhild Waldemar bemærker endvidere, at man trods øget opmærksomhed på behandling flere af de nævnte risikofaktorer - og trods mange forebyggelsestiltag i regioner og kommuner - endnu ikke har set et fald i antallet af ældre med demens. Hun anslår, at livsstilsfaktorer samlet set kun bidrager med ca. 20% af risikoen for at udvikle demens. "Resten er formentlig bestemt af den sammensætning af gener, som man er født med".

Se også: Fremskrivning af antallet af demente - beregninger fra 2009 af Nationalt Videnscenter for Demens