Siden midten af 1990’erne er der sket en markant stigning i antallet af personer, der får stillet en demensdiagnose på et dansk sygehus.
Det viser et forskningsprojekt baseret på registerdata fra alle
indbyggere i Danmark fra 40-års alderen og opefter i perioden
1970-2005 - svarende til mere end 4,7 millioner personer.
Den relative øgning i antallet af demensdiagnoser kan ikke alene
forklares ved, at flere personer i pågældende 25-års periode har
udviklet demens, men skyldes nok i højere grad, at læger og
sygeplejersker på hospitalerne er blevet mere opmærksomme på demens
og bedre til at stille diagnosen.
Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at stigningen i
demensdiagnoser tidsmæssigt falder sammen med tre begivenheder:
- 1994 gik man i Danmark over til at anvende et nyt og mere
moderne diagnosesystem (ICD-8 blev afløst af ICD-10);
- Fra midt-1990'erne og fremefter etableredes en række
specialiserede enheder for demensudredning på hospitalerne.
- I 1997 introducerede man antidemensbehandling i Danmark form af
acetylcholinesterasehæmmere.
Undersøgelsen viser, at op imod tre ud af fire af patienterne
fik en 'uspecifik' demensdiagnose uden angivelse af, hvilken
demenssygdom, der var tale om. Kun 10,5% fik diagnosen Alzheimers
sygdom, hvilket står i kontrast til, at man nu om dage anslår at op
imod to ud af tre demenstilfælde skyldes netop Alzheimers sygdom.
Endvidere sås en relativ afmatning i forekomsten af demensdiagnoser
hos de 85-90 årige, hvilket formentlig afspejler, at der blev gjort
en mindre indsats for at diagnosticere demens hos de ældste.
De danske registerdata for demensdiagnoser ligger ca. 33% lavere
end estimater af demensforekomst baseret på europæiske
befolkningsundersøgelser fra 1990'erne. Dette afspejler dels, at en
del af den diagnostiske udredning finder sted hos de praktiserende
læger, men kan også være udtryk for en tendens til
underdiagnosticering af demens. Hvis de danske registerdata
sammenlignes med nogle ny og væsentligt højere estimater af
demensforekomst, der blev offentliggjort i 2009, bliver forskellen
mellem antallet af registrerede og forventede tilfælde af demens
endnu mere udtalt.