Motion modvirker kognitiv svækkelse hos raske ældre

Hvis man er fysisk aktiv midt i livet, kan man muligvis begrænse risikoen for at udvikle kognitiv svækkelse i alderdommen. Men også hos ældre ser regelmæssig motion ud til at øge chancen for at forblive kognitivt intakte.

Resultaterne af tre store forskningsprojekter med sammenlagt mere end 3.000 deltagere peger i samme retning: motion og fysisk aktivitet er forbundet med en lavere forekomst af kognitiv svækkelse og demens.

I den ene undersøgelse indgik 1.324 ældre, der udfyldte et spørgeskema vedrørende både deres tidligere motionsvaner, da de var 50-65 år gamle, og deres motionsvaner indenfor det seneste år. Deltagerne blev rekrutteret fra the Mayo Clinic Study of Aging, der er en befolkningsundersøgelse baseret i Minnesota med det formål at undersøge forekomsten af let kognitiv svækkelse eller MCI (mild cognitive impairment). Motion blev opdelt i tre kategorier efter grad af anstrengelse. I kategorien let motion indgik f.eks. bowling og spadsereture i roligt tempo, moderat motion omfattede traveture i hurtigt tempo, aerobics, styrketræning, m.v. og hård motion omfattede f.eks. løb og cykling op ad bakke. Deltagerne gennemgik endvidere en detaljeret neuropsykologisk undersøgelse og en helbredsundersøgelse, hvorved 198 personer fik diagnosen MCI.

Moderat motion midt i livet var forbundet med 39% lavere sandsynlighed for at ende i MCI-gruppen - sammenlignet med, hvis man ikke dyrkede motion. Endvidere sås, at moderat motion i alderdommen var forbundet med 32% lavere sandsynlighed for MCI. Der var også en tendens i retning af at let og hård motion midt i livet var forbundet med en lavere forekomst af MCI, men sammenhængen var ikke signifikant.

I den anden undersøgelse, the Health, Aging and Body Composition (Health ABC) study, anvendtes et fremadrettet undersøgelsesdesign, idet man fulgte 3.075 ældre i igennem et 7-årigt forløb. Deltagerne var 70-79 år gamle ved undersøgelsens start, og man registrerede bl.a., hvor mange minutter om ugen, de tilbragte med at gå. Efter omhyggelig justering for andre faktorer, der kunne påvirke det kognitive funktionsniveau (bl.a. alder, uddannelse, rygning og alkoholindtag) sås, at gruppen af deltagere, der tilbragte mest ugentlig tid med at gå, også var bedst i stand til at bevare deres kognitive funktionsniveau målt ved hjælp af en kognitiv screeningstest (en modificeret MMSE). Et 'højt' niveau af fysisk aktivitet blev defineret som mindst 150 minutters gang per uge (ca. 21 min. per dag), hvilket for mange ældre er overkommeligt. Forskningsresultaterne er ikke publiceret endnu, men blev præsenteret i 2009 ved en international konference om Alzheimers sygdom (ICAD 2009).

I en tredje amerikansk undersøgelse, the Washington Heights-Inwood Columbia Aging Project (WHICAP), fulgte man 1.880 ældre igennem et forløb af gennemsnitligt 5,4 års varighed. Undersøgelsen er mest kendt for sine resultater vedrørende kostvaner (middelhavskost) og risikoen for demensudvikling refereret andetsteds her på hjemmesiden. Deltagerne, der havde en gennemsnitsalder på 77 år, var uden demens til at begynde med, men i løbet af undersøgelsen udviklede 282 personer Alzheimers sygdom. Forskerne registrerede også deltagernes motionsvaner og ugentlige fysiske aktivitetsniveau og opdelte dem i tre grupper. Et moderat niveau af fysisk aktivitet ved undersøgelsens start nedsatte deltagernes risiko for senere demensudvikling med mellem 29% og 41% - sammenlignet med gruppen af fysisk inaktive deltagere. Et højt niveau af fysisk aktivitet nedsatte risikoen med mellem 37% og 50%. Effekten af motion kunne påvises uafhængigt af deltagernes kostvaner.

Selvom en statistisk påvist årsagssammenhæng principielt kan være svær at retningsbestemme, er det nærliggende at tolke resultaterne af de tre undersøgelser som udtryk for, at motion har en forebyggende virkning i forhold til kognitiv svækkelse og demens. Bedst beskyttelse opnås formentlig ved at være fysisk aktiv livet igennem - også når man kommer op i årene.