Det er for nylig blevet fastslået, at anvendelsen af mobiltelefon ikke øger risikoen for kræft i hjernen. Nu rapporterer en amerikansk-japansk-kinesisk forskergruppe, at det elektromagnetiske strålingsfelt fra mobiltelefoner ser ud til at modvirke udvikling af Alzheimers sygdom - i det mindste hos mus.
Faktisk havde de forventet at finde det modsatte resultat, altså
en forværring af demensen, erkender en af forskerne, Gary Arendash,
fra the Florida Alzheimer's Disease Research Center.
Forskerne undersøgte virkningen af mobilstråling på henholdsvis
almindelige mus og genmodificerede mus, der er 'programmeret' til
at udvikle karakteristiske sygdomsforandringer i hjernen svarende
til Alzheimers sygdom hos mennesker - såkaldte transgene
Alzheimermus. Både almindelige mus og Alzheimermus blev i to timer
dagligt udsat for et højfrekvent elektromagnetisk felt svarende
til, hvad et menneske udsættes for, når det holder en tændt
mobiltelefon mod øret. De grå gnavere blev hverken udstyret med små
headsets eller taltetidskort, men måtte nøjes med at sidde i bure
tæt omkring en antenne, der udsendte et mobilsignal. Musenes
kognitive funktionsniveau blev undersøgt med en særlig adfærdstest,
der ved tidligere forsøg har vist sig velegnet til at skelne mellem
'demente' mus og normalt fungerende mus. Forsøget stod på i 7-9
måneder og udgør derved den første langsigtede undersøgelse af
mobiltelefonis virkning på kognitive funktioner.
Det vides ikke, hvordan et højfrekvent elektromagnetisk felt
påvirker dannelsen af betaamyloid i hjernen, men hos
Alzheimermusene sås efter nogle måneders eksponering en svag
stigning i hjernens temperatur. Dette fik forskerne til at
overveje, om det elektromagnetiske felt måske kunne øge aktiviteten
i hjernen, påvirke dens blodgennemstrømning og stofskifte og derved
bidrage til at nedbryde nydannet betaamyloid.
Resultaterne var overraskende:
- Yngre Alzheimermus, der ikke havde udviklet sygdomstegn
ved forsøgets start, blev tilsyneladende beskyttet mod
demens.
- Ældre Alzheimermus, der allerede udviste demenstegn, fik
normaliseret deres kognitive funktionsniveau.
- Almindelige, ikke-demente mus, øgede deres kognitive
funktionsniveau til over det gennemsnitlige. Samtidig kunne
forskerne måle et fald i mængden af det skadelige proteinstof
betaamyloid i Alzheimermusenes hjerner, hvilket kunne forklare
bedringen af deres kognitive funktioner.
Det vides heller ikke endnu, om museforsøgene på længere sigt
vil vise sig relevante for forebyggelse eller behandling af
Alzheimers sygdom hos mennesker. Denne mulighed støttes dog af en
række forsøg med mennesker, der efter kortvarig felteksponering
(typisk 25-65 minutter) klarede sig en smule bedre på tests til
måling af opmærksomhed og arbejdshukommelse.
Overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens Steen Hasselbalch
kommenterer: "Undersøgelsen er veludført og meget spændende, men
før vi alle sammen griber mobiltelefonen for at modvirke Alzheimers
sygdom, har vi brug for meget mere viden om elektromagnetisk
stråling på hjernen: hvorfor virker den, hvad er mekanismerne bag
effekten, virker den kun på mus, kan der være andre uheldige
følgevirkninger, m.m.?"