Intensiv motion forbedrer MCI-patienters tænkning

Mange videnskabelige undersøgelser tyder på, at motion og fysisk aktivitet er forbundet med en nedsættelse af risikoen for at udvikle kognitiv svækkelse som ældre. Men kan motion også forbedre den kognitive funktion, når man allerede har udviklet kognitiv svækkelse?

Svaret afhænger tilsyneladende af omfanget og intensiteten af den fysiske træning samt af motionistens grad af kognitiv svækkelse. Således viser én videnskabelig undersøgelse, at intensiv træning har en signifikant gavnlig effekt på det kognitive funktionsniveau hos personer med let kognitiv svækkelse - mens en anden undersøgelse viser, at let motion ikke har nogen effekt på personer med middelsvær demens.

Amerikanske forskere har undersøgt effekten af aerobics på en række kognitive funktioner hos personer med let kognitiv svækkelse eller MCI (mild cognitive impairment). Deltagerne, der var i alderen 55-85 år blev via lodtrækning fordelt enten til en aktiv gruppe, der trænede aerobics med høj intensitet 45-60 minutter dagligt i fire dage om ugen - eller til en 'passiv' gruppe, der udførte stræk- og balanceøvelser i samme tidsrum, men uden at få pulsen op. 19 ud af 33 deltagere fra den aktive gruppe og 10 af 10 fra den passive gruppe gennemførte hele træningsperioden. Deltagernes kognitive funktioner blev målt før og efter undersøgelsen med et ret omfattende neuropsykologisk testbatteri.

Den aktivt motionerende gruppe opnåede en signifikant bedret præstation på tests relateret til selektiv opmærksomhed, søgestrategier og kognitiv fleksibilitet - såkaldt eksekutive funktioner - samt mentalt forarbejdningstempo. Effekten var omtrent dobbelt så stærk for kvinder som for mænd. Derimod sås ikke nogen effekt på deltagernes hukommelse - uanset køn. Også en på en række fysiologiske mål relateret til hjernens funktion - bl.a. kortisolspejl og brain-derived neurotrophic factor (BDNF) - sås en signifikant gavnlig effekt af motionen.

Hollandske forskere har for nylig foretaget en undersøgelse, hvor 97 middelsvært demente plehjemsbeboere ved lodtrækning blev fordelt til henholdsvis en motionsgruppe, hvor de gik tur ½ time dagligt 5 dage om ugen i 6 uger, og en kontrolgruppe, der måtte nøjes med at modtage besøg med tilsvarende tidsintervaller. Deltagerne havde en gennemsnitlig alder på 85 år og en MMSE-score i intervallet 10-24, men der foreligger ikke nærmere oplysninger om, hvilke specifikke undertyper af demens, de havde. Begge grupper af deltagere gennemgik en neuropsykologisk undersøgelse før og efter interventionsperioden. En efterfølgende statistisk analyse viste ingen forskelle mellem de to gruppers kognitive funktionsniveau. Heller ikke deltagernes APOE-4 genotype havde ikke nogen betydning for effekten af motion.

De hollandske forskere peger på en række begrænsninger i deres egen undersøgelse: måske var motionen (gåture af ½ times varighed) ikke tilstrækkeligt intensiv til at gøre nogen forskel og måske var interventionsperioden på 6 uger for kort. 9 ud 10 deltagere havde samtidig hjerte-kar sygdom, hvilket kan have begrænset de fysiologiske virkninger af motion. Endelig havde det været interessant at kende deltagernes specifikke demensdiagnoser med henblik på at afklare, om motion kunne have forskellig effekt på forskellige typer af demens.

Sammenfattende tyder resultaterne af de to undersøgelser på, at fysisk træning skal have en relativt høj intensitet og strække sig over et længere forløb for at kunne forbedre det kognitive funktionsniveau ved MCI. Om fysisk træning eventuelt også kunne have nogen effekt på den kognitive funktion ved demens, står indtil videre hen i det uvisse.